Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Cafe Bridge - starter den 5. september

 

Café Bridge i Ældre Sagen.

På den ene side er det ikke lige de lange timer grundende over et spil kort med meget tavse og dybt koncentrerede medspillere ved bridgebordet, der har haft den store tiltrækning, men på den anden side har ønsket om at sætte sig ind og deltage i det ædle kortspil måske alligevel været til stede?

Hvis det er tilfældet, er muligheden for at dyrke denne interesse under hyggelige former nu opstået, når Ældre Sagen med opstart den 5. september 2019 og i øvrigt de tre første torsdage hver måned fra kl. 09.30 til 12.30 på 1. sal i Kulturhuset, Søgade 3, Ringsted indbyder sine medlemmer til Café Bridge.

Der spilles ikke turnering, men lægges vægt på det sociale samvær uden dog at udelade konkurrencemomentet helt, idet der tælles point ved bordene.

Ældre Sagen opfordrer hermed medlemmer, der har lyst til at spille denne form for bridge, til at møde op med eller uden makker den ovenfor nævnte dato og byder på en kop kaffe med småkage til at tage toppen af spændingen undervejs.

 

CO/20.06.19

Sidst opdateret 02.09.2019