Fremtidsfuldmagt og testamente den 14. maj - billetsalget starter 25. april
Foredrag i Ældre Sagen om fremtidsfuldmagt og testamente.
Tirsdag den 14. maj 2019 kl.14.00 har Ældre Sagen, Ringsted atter indbudt advokat Anne Friis Refsgaard til i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted at holde sit foredrag om det til stadighed aktuelle emne: Fremtidsfuldmagt og Testamente.
Da arveloven i 2008 gennemgik en række forandringer, fik det blandt andet til resultat, at en række testamenter oprettet før 2008 kunne være forældede, hvis de stred mod den netop vedtagne ændring, hvorfor en gennemgang af ældre testamenter ville være en god ide.
Anne Friis Refsgaard vil således i sit foredrag fortælle om testamenter, arv og ikke mindst fremtidsfuldmagter, der er fuldmagter, der træder i kraft ud i fremtiden, hvis en person skulle blive angrebet af sygdom eller demens, der gør denne ude af stand til at træffe egne beslutninger. Fuldmagten giver fuldmægtigen ret til at træffe beslutninger på den syges vegne, så det ikke er tilfældige, der tager over, men en person, den syge har tillid til kan varetage fuldmagtsgivers interesser. Fuldmægtigen er derfor ofte en person i den syges nærmeste omgangskreds som fx en ægtefælle, et barn, en søster eller en bror.
Billetsalget starter torsdag den 25. april 2019 kl. 10.00 på Ældre Sagens kontor i Hyldegården og foregår kun i kontorets åbningstid torsdage mellem 10.00 og 12.00 enten ved personligt fremmøde eller ved telefonisk henvendelse på 20364462. Ved telefonisk bestilling betales straks over Mobile Pay.
Ældre Sagen ser frem til igen at byde en interessant og oplysende foredragsholder velkommen og får de juridiske fakta til at glide lettere ned med en god kop kaffe og kage, som er inkluderet i billetten. Søg eventuelt yderligere oplysninger på Ældre Sagen, Ringsteds hjemmeside.
Sidst opdateret 02.09.2019