Møderække med Borgerservice genoptages - 30. januar
Ældre Sagen, Ringsted genoptager i det nye år sine møder med Borgerservice med det formål at redegøre for, hvilken service sidstnævnte institution egentlig leverer for kommunens ældre borgere.
Der er ingen tvivl om, at mange ældre har været noget i vildrede med den digitalisering af samfundet, der i de seneste år har fundet sted, ikke mindst på det kommunale område, så med henvisning til dette vil emnet i denne omgang være: ”Hvordan klarer jeg mig som ældre borger i Kommunens digitale virvar?”
Dette spørgsmål vil souschef i Borgerservice, Søren Forsmann, forsøge at besvare den 30. januar 2019 kl. 14.00 i Ældre Sagens lokaler på Hyldegårdsvej 42, Ringsted.
Billetter til foredraget kan erhverves på Ældre Sagens kontor samme sted i kontortiden torsdage mellem 10.00 og 12.00 med start fra den 17. januar 2019 ved enten personlig henvendelse eller ved telefonisk ditto på 20364462. I sidstnævnte tilfælde betales straks over Mobile Pay.
Ældre Sagen ser frem til endnu et informativt møde for kommunens borgere og byder som vanligt på en kop kaffe med kage til at lyse op i det digitale januarmørke.
CO/15.12.2018
Sidst opdateret 02.09.2019