Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

På glatførerkursus med Ældre Sagen 17. januar

Glatførekursus den 10. februar 2018

På glatførekursus med Ældre Sagen

Mange har sikkert oplevet problemer med at køre bil, når vinteren for alvor sætter ind, og man overraskes af spejlglatte veje. Det kan der nu rådes bod på, når Ældre Sagen, Ringsted i samarbejde med Sorø Køretekniske Anlæg udbyder kursus i køreteknik for alle interesserede lørdag, den 10. februar 2018 kl. 10.00-13.30.
 
Her er der for alvor mulighed for at teste evnerne i mange af de kritiske situationer, der typisk opstår, når sne og is sætter en stopper for det ellers faste vejgreb. Man kastes kort sagt hovedkulds, men under kyndig vejledning, ud i halsbrækkende manøvrer og får lov til at mærke, hvordan bilen og ikke mindst man selv reagerer, når man kommer på glatis.
 
Sorø Køretekniske Anlæg ligger på Kalundborgvej 84, 4180 Sorø.
 
Billetter til deltagelse kan købes på Ældre Sagens kontor, Hyldegårdsvej 42, 2. sal, 4100 Ringsted torsdage fra den 25. januar til den 8. februar i kontortiden kl. 10.00-12.00.
 
Prisen for kurset: 200 kr. for medlemmer og 500 kr. for ikke medlemmer.
 
For yderligere oplysninger vedrørende arrangementet henvises til Ældre Sagens aktivitetsleder på området, Bent Christensen, der kan træffes på telefon 5057 3249.
 
CO/ 17.01.18

Sidst opdateret 02.09.2019