Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Københavns Lufthavn den 25.04.2026

Billederne er taget af Keld Karsvang med tilladelse fra borgerne.

Lørdag den 25. april drog 37 glade og forventningsfulde gæster samt turhjælper Keld og Hans fra Edelskov Bus på tur til Københavns Lufthavn.

Vi startede kl. 08.00 fra Sct. Bendts Kirkeplads. Da denne lørdag formiddag var uden nævneværdig trafik på motorvejen lagde vi turen forbi Dragør så det passede med vores mødetid i Københavns Lufthavn kl. 09.30.

Her mødtes vi med 3 guider, hvor den ene var pensioneret pilot, den anden pensioneret steward samt en ung pige som var under oplæring som guide.

Vi startede med at få et grundigt foredrag fra Københavns Lufthavns start og op til dato. Dette foregik på storskærm. Derefter gik vi igennem Sicuritas området hvor vi blev tjekket, ligesom når vi skal ud og flyve. 
En ventende bus kørte os rundt i ca. 1 time på det meste af lufthavnsområdet. Det blev til 30 km, hvor vi bl.a. var inde og se en af de to brandstationer samt hvor de har deres snerydningsmateriel. Der blev kigget på mange store maskiner. Samtidig med at vi befandt os på brandstationen fløj flyvemaskinerne omkring ørerne på os.

De 3 guider berigede os med alt det arbejde og sikkerhed som vores Københavnske lufthavn udfører 24-7.

Efter denne oplevelse fortsatte vi til midtbyen hvor vi i Dalle Valle på Axeltorv spise frokostbuffèt inkl. drikkevarer. Efter en god frokost, og for fleres vedkommende en gåtur rundt i København, kørte vi tilbage til Ringsted med ankomst kl. 16.00.

Turhjælper Keld siger tak for en dejlig tur med lutter glade gæster. En rigtig fin tur arrangeret af Edelskov Bus med vores altid trofaste chauffør Hans.

Sidst opdateret 26.04.2026