Københavns Lufthavn 25. april 2026
Der tages dog forbehold for at billetterne kan være udsolgt.
Tag med Ældre Sagen til Københavns Lufthavn.
Ældre Sagen, Ringsted arrangerer med afgang fra Sct. Bendts Kirkeplads lørdag den 25. april 2026 kl. 08.00 en tur til Københavns Lufthavn.
Med dette tilbud ønsker Ældre Sagen at give deltagerne et indblik i forholdene på Danmarks største arbejdsplads, hvor millioner af rejsende hvert år går igennem sikkerhedskontrollen for at tage på forretnings- eller ferierejser til alverdens destinationer.
På rundvisningen i lufthavnen, som foregår dels til fods og i bus, vil de besøgende få fortællingen om lufthavnens historie og samtidig blive præsenteret for alle de mange underliggende aktiviteter, der skal gøre det muligt at drive en international lufthavn på bedste og sikreste vis. Man vil således aflægge besøg i brandstationer, garager med enorme køretøjer, køre tæt forbi flyområder, brandøvelsespladser og fragtområder m.m. Undervejs er det vigtigt at overholde de forskrifter, der måtte være for fotografering og i det hele taget rette sig efter alle påbud fra lufthavnsmyndighederne. Gyldigt ID i form af pas eller kørekort skal medbringes!
Efter besøget, som varer nogle timer, går turen til Fisketorvet, hvor der i restaurant Dalle Valle bydes på en solid frokostbuffet inklusiv fadøl, juice vand og kaffe/the.
Man regner med at være hjemme i Ringsted igen kl. 16.00.
Salget af billetter starter torsdag den 19. marts i Ældre Sagens lokaler i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, 2. sal med udlevering af kønumre fra kl. 09.00. Selve salget begynder kl. 09.15 (max 2 billetter pr. kønummer) Der betales kontant eller via Mobile Pay. Det er muligt at ringe til kontoret fra kl. 09.15 på 4250 0955 eller 4020 0940 og få et kønummer. Der tages dog forbehold for, at turen kan være udsolgt.
Sidst opdateret 11.03.2026