Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rigsfællesskabet Grønland/Danmark den 24. januar

Tilmelding fra den 5. januar

Som første foredragsholder i det nye år har Ældre Sagen, Ringsted indbudt Jens Olsen, der med en fortid som professionel musiker, butiksejer, salgschef, radio- og tv medieredaktør, bestyrelsesmedlem i Grønlands Arbejdsgiverforening og i grønlandske NGO-organisationer vil gøre os klogere på problematikken: Rigsfællesskabet Grønland/Danmark.

Jens Olsen kan som dansker med en solid grønlandsk baggrund gennem 40 års samfunds-, erhvervs- og kulturarbejde i Nuuk bidrage med ny og interessant viden om, hvorfor vi i Grønland og Danmark oplever og agerer forskelligt på vores forståelse af Rigsfællesskabet og dets fremtid.

Gennem underholdende fortællinger vil tilhørerne blive klædt på til en større indsigt i grønlandsk kultur og i det grønlandske samfund med de udfordringer og begrænsninger, men også muligheder, der er i eller udenfor Rigsfællesskabet, og besvarer således en række konkrete spørgsmål om de forskellige samfundsdynamikker, der er i henholdsvis Grønland og Danmark.

Foredraget finder sted i Ældre Sagens lokaler i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted den 24. januar 2023 kl. 14.00.

Tilmelding kan foretages samme sted i kontortiden torsdage fra kl. 10.00 til 12.00 fra den 5. januar 2023 enten ved personlig henvendelse eller ved telefonisk kontakt på 2036 4462. Der betales kontant eller via MobilePay.

Ældre Sagen byder på en kop kaffe og et stykke kage undervejs til det kolde kontinent mod nord.

Sidst opdateret 19.11.2023