Rejser og ture
3-dages tur til Jylland 16. til 18 august
Tilmelding til turen 20. juni.
Tilmelding
Ældre Sagens kontor når billetterne udbydes til salg.
Lokalafdeling
Ringsted
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
3833 kr., pr. person i dobbeltværelse
600 kr., tillæg for eneværelse
Hvornår
Startdato: 16.08.2024 kl. 06.00Slutdato: 18.08.2024 kl. 18.30
Mødested
Sct. Bendts Kirkeplads, Sct. Bendtsgade, Ringsted
Beskrivelse
Ældre Sagen i Ringsted i samarbejde med Edelskov Bus A/S tilbyder en fantastisk rejse til Jylland med besøg til Regan Vest i Skørping, Silkeborg, Them og Moesgaard Museum.
3-dags tur til Jylland 16. til 18. august
LÆS NEDENSTÅENDE SPÆNDENDE PROGRAM.
Fredag, den 16. august kl. 06.00
Afrejse fra Sct. Bendts Kirkeplads.
Undervejs mod Storebæltsbroen serveres kaffe og rundstykke med pålæg. Med passende pauser når vi frem til Regan Vest i Skørping.
Tidlig frokost inden vi i hold á 10 personer skal på 1,5 times rundvisning i bunkeren. Rundvisningen er på 2 km. Der er smalle gange og trapper undervejs. Rundvisningen er ikke for dårlig gående. Det er ikke muligt at vende om eller tage et hvil hvis turen er for hård.
Efter rundvisningen er der mulighed for, på egen hånd at besøge udstillingsbygningen hvor der er en lille biograf. Der er også mulighed for at besøge Maskinmesterboligen.
Kl. 17.00
Afgang fra Regan Vest og vi kører til vores Hotel Årslev kro i Brabrand ved Århus. Indkvartering og middag excl. drikkevarer.
Regan Vest er en atomsikret bunker placeret60 meter under jorden i Rold Skov.
Navnet er en forkortelse for ”Regeringsanlæg vest Danmark”. Det skulle være et civilt arbejds og opholdssted for Danmarks Regering, Kongehus med mere i en evt. militær nødsituation hvorfra landet stadig kunne regeres.
Bunkeren blev indviet i 1969 og i 2012 udgik den af beredskabet i Danmark.
Bunkeren blev i 2023 indviet som museum.
Lørdag den 17. august kl. 09.30
Afgang fra hotellet.
Vi kører til Silkeborg hvorfra vi skal sejle til Himmelbjerget, hvor vi ankommer kl. 12.15.
I dag får vi en let frokost i form af sandwich, øl/vand eller vin. (Hotel Himmelbjerget har desværre lukket denne dag).
Tid på egen hånd inden flere oplevelser venter.
Kl. 15.00
Ankommer vi til Them ved Silkeborg hvor vi skal se rovfugleshow samt på Bison Safari.
Efter denne oplevelse kører vi tilbage til hotellet og hvor middagen excl. drikkevarer og overnatning venter.
Søndag den 18. august kl. 09.15
Vi forlader hotellet og ser frem til endnu en spændende dag med oplevelser.
Vi starter med guidet rundvisning på Moesgaard Museum af 60 min varighed, derefter tid på egen hånd.
Kl. 14.25
Afgang fra Århus til Sjællands Odde.
Under overfarten serveres buffet, excl. drikkevarer ombord.
Kl. 18.30
Forventet hjemkomst til Ringsted kl. 18,30.
En vidunderlig og oplevelsesrig miniferie er slut
Pris person i dobbeltværelse kr. 3.833,00
Tillæg for eneværelse kr. 600,00
I prisen er inkl. bus, morgenmad, 3x frokost, rundvisning, entre m.m. på Regan Vest, sejllads på Silkeborgsøerne, Rovfugleshow, Bison Safari, Moesgaards Musum, entreer samt færgeoverfor inkl. buffet om bord. Desuden 2 overnatninger på Hotel Årslev Kro inkl. middage, drikkevarer for egen regning.
Turhjælpere på hele turen, diverse vejafgifter samt bidrag til rejsegarantifond nr. 2581
Tilmelding til turen starter torsdag, den 20. juni 2024
på Ældre Sagens kontor Hyldegårdsvej 42, 2. sal
Udleveringen af kø-nr. kl. 09.00 og kl. 09.15 starter tilmelding til turen, maks. 2 pladser
pr. kø-nr.
Betalingen opkræves senere af vores samarbejdspartner Edelskov Bus A/S
Der er mulighed for at ringe til kontoret på tlf. 40200940 fra kl. 09.15 og få et kø-nr.
Der tages dog forbehold for at turen kan være udsolgt.
Du er også velkommen til at kontakte Keld på tlf. 42500955 eller Freddie på tlf. 40200940 for nærmere informationer om turen.