Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tur til solskinsøen Bornholm

TUR TIL BORNHOLM

Mandag den 25. april 2022 startede Ældre Sagen i samarbejde med Amalie Rejser turen til Bornholm.
null

50 glade gæster steg på bussen og turen gik østover til Aarhus. Undervejs havde vi kaffepause med rundstykker.
null

Vi sejlede med Mols færgen til Odden.

På Sjælland sejlede vi igen fra Rørvig til Hundested og videre med bus mod Helsingør og Kronborg. Ved Fredensborg Slot så vi vagtskiftet og det forlød at dronningen var til stede.

Efter sejlturen Helsingør-Helsingborg blev vi indkvarteret på Hotel Good Morning i Helsingborg og fik en dejlig aftensmad.

Tirsdag kørte vi til Lund, var inde i Lund Domkirke, før turen gik videre mod Ystad. På færgen var der frokost og drikkevarer klar til os.

Efter ankomsten til Rønne gik turen til Allinge, hvor vi blev indkvarteret på Hotel Abildgaard. Et ældre hotel med lejligheder, de fleste med havudsigt.
null

null
Onsdag var det tid til rundtur på Bornholm. Vi havde den lokale guide Birgitte med på bussen alle 3 dage, og fik rigtig meget at vide om Øen, naturen og befolkningen i øvrigt.

Vi var omkring Hammerhavn, og vi besøgte Hammershus, den imponerende borgruin med det nye besøgscenter.
null
Vi var omkring Opalsøen og andre steder.
null

I stenbrudsmuseet Moseløkken fortalte en lokal stenhugger om de forskellige stenarter, der findes i Bornholms undergrund. Vi så hvordan man flækker en sten, og flere fik lejlighed til at flække en sten og fik den med hjem som en souvenir.
null

null
Vi så og hørte også 3 store brag, da man sprængte 3 store granitsten. Det var spændende.

I Rønne havde vi mulighed for at gå en tur rundt i den gamle spændende by, hvor vi kunne finde et sted til en frokostpause.

Torsdag var også en spændende dag. Vi så rigtig meget, bl.a. Østerlars Rundkirke, som er den største af rundkirkerne på Bornholm.
null
I Gudhjem havde vi frokostpause og mange benyttede lejligheden til at smage ”Sol over Gudhjem”.  Flere steder, hvor vi gjorde holdt, var også meget spændende, bl.a. Almindingen med Bornholms højeste punkt. Flere var oppe i tårnet og kunne nyde den fantastiske udsigt.  

Der ligger mange små fiskerlejer, bl.a. Helligpeder og Teglkås.

Fredag: Vi besøgte Helligdomsklipperne og rokkestenen, var igennem Almindingen, hvor der går vilde bisonokser, men vi så nu ingen.
null

Dueodde med det fine strandsand fik også et besøg.
null

Der er flere glaspusterier på øen og vi havde mulighed for at besøge Baltic See Glass med butik med utrolig flot glaskunst.
null

Alt i alt så vi rigtig meget på Bornholm, og da afstandene ikke er store, kan man nå rigtig mange ting uden at køre mange kilometer.

Før i tiden var der rigtig mange røgerier på Bornholm. Nu er der kun 8 tilbage, der stadigvæk ryger sild.

Med undtagelse af en formiddag med skyer, skinnede solen hver dag fra en skyfri himmel.

Forplejningen var i top på hotellet med buffet, og hver aften havde et emne:

Mandag Amerikansk buffet, tirsdag asiatisk, onsdag dansk, torsdag tapas.

På hele turen var der en god stemning både i bussen og på hotellet, og alle nød diverse kaffepauser ved bussen med kager og små skarpe.
null

nullnullnullnullnullnullStor tak til John fra Amalie Rejser og Ældre Sagen for en veltilrettelagt tur.

En af deltagerne.

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 24.10.2023