Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bustur til Harzen

4 dages busrejse til Harzen inkl. udgifter og  ”all inclusive mini”.

At stå på Rådhuspladsen i Goslar omgivet af middelalderlige bindingsværkshuse og lytte til det berømte klokkespil er indbegrebet af den stemning og charme, som Harzen gennem generationer har fortryllet sine turister med. Læg dertil et landskab, der hæver sig over de omliggende regioner og byer på skovklædte bjerge, romantiske dale, bugtede floder og rislende vandfald - og billedet af Harzen er fuldt udfoldet som et af Tysklands mest populære turistmål.

Vi bor centralt i byen Hahnenklee, hvor vi kan nyde den friske bjergluft og rolige stemning midt i Harzens smukke natur.

Oplevelser:

Goslars middelalderlige charme. Wernigerode -by med bindingsværksidyl .Togtur for fuld damp i Harzen. Besøg på lokalt bryggeri. Helpension på hotellet i Hahnenklee.

Pris pr.-person i dobbeltværelse: 3.899,00 kr. Tillæg for enkeltværelse: 600 kr.

Frivillige turhjælpere: Dorte Bang og Tage Poulsen

Tilmelding til Casper Bøhnke hos Panter Rejser på mail: panter@panterrejser.dk.

Oplys venligst: Navne på rejsende, adresse, telef. nr. og mailadresse. NB Har du særlige ønsker til pladser i bussen, bedes det oplyst ved bestilling (først til mølle-princippet) tlf. 7585 7333.

Folder kan hentes på Ældre Sagens kontor, Kochsgade 23 B, Odense i kontortiden.

Husk pas og det blå-EU-sygesikringsbevis.

Sidst opdateret 27.05.2026