Valg til bestyrelse - kasserer
Ældre Sagen Nørre Djurs søger et nyt bestyrelsesmedlem til lokalafdelingen i marts 2026
Ældre Sagen i Nørre Djurs har knap 1.500 medlemmer, og ca. 1/3 bruger vores lokale tilbud, som
omfatter; socialhumanitært arbejde, motion og kultur. 56 engagerede frivillige driver lokalafdelingens
indsatser, som også omfatter det ældre- og sundhedspolitiske indflydelsesarbejde overfor kommunen,
som vi driver i samarbejde med to andre lokalafdelinger i Norddjurs Kommune. Vores arbejde har en reel
indflydelse på mange seniorers trivsel.
I spidsen for arbejdet er vi en bestyrelse bestående af fem bestyrelsesmedlemmer. Til det nye
foreningsår, som begynder i marts 2026 søger vi flere nye bestyrelsesmedlemmer, som vil være med til
at forme fremtiden for vores medlemmer. Vi stræber efter at have et godt arbejdsfællesskab og en god
trivsel.
Vi søger et nyt bestyrelsesmedlem, som skal understøtte lokalafdelingens arbejde med:
REGNSKABSFUNKTIONEN (som afløser for vores nuværende kasserer marts 2027)
Ældre Sagen består af over 1 million medlemmer og drives sammen med lokalafdelingernes bestyrelser
af et landssekretariat, fagkonsulenter og en lokal foreningskonsulent. Det betyder, at vi har en
professionel organisation i ryggen, som vil hjælpe bestyrelsen i alle situationer.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen på foreningens årsmøde i marts måned.
For yderligere oplysninger kontakt kassereren Minna Boje Friis på mobil 4017 0910.
Om dig som bestyrelsesmedlem & kommende kasserer:
- Du har måske erfaring fra bestyrelsesarbejde i en frivillig ledet organisation - ikke en forudsætning
- Du kender til glæden ved frivilligt arbejde og bevidst om værdien heraf?
- Du er klar til at give et nap med fordi, du synes Ældre Sagen er en vigtig sag.
- Du har flair for tal og er ordensmenneske
- Har kendskab til bogføring på EDB - niveau (PC stilles til rådighed af foreningen)
- Når du overtager kasserer rollen endeligt, stilles mobil telefon og abonnement til rådighed
i forbindelse med jobbet som kasserer i lokalafdelingen - Du får en grundig oplæring og indføring i Ældre sagens regnskabs system af nuværende kasserer
- Du får backup fra regnskabsafdelingens konsulenter i Ældre Sagens landssekretariatet i København
- Du har en ren straffeattest
- Der er mulighed for at deltage i en nystartet erfa-gruppe indenfor Ældre Sagen i område
- Der udbetales kørselsgodtgørelse i forbindelse med kurser og møder udenfor Norddjurs kommune efter Ældre
Sagens gældende takster
Nye bestyrelsesmedlemmer deltager i Ældre Sagens introkursus, hvor man får en rigtig god
introduktion til foreningen og til arbejdet i lokalafdelingen. Det er i Aarhus Nord den 19. maj 2026.
Sidst opdateret 15.01.2026