Tryghedsopkald
Et kort, dagligt opkald fra en velkendt stemme giver sikkerhed, glæde og mod på dagen.
Få en hilsen hver morgen mellem kl. 8.30-9.
Det vil berolige ikke blot dig, der er enlig, men også dine pårørende.
Er du med i ordningen, ringer vi nemlig hver morgen, og vi reagerer, hvis der er noget galt.
Lis Stisen Nielsen, 28 26 07 58.
En af vore frivillige kontakter ringer dig op hver morgen for at ønske dig ”god morgen” og høre, om du har det godt, og om alt er, som det skal være.
Tager du ikke telefonen og ikke har meldt fra til din kontaktperson, vil vi undersøge, om der er noget galt, og sørge for hjælp fra din familie, hjemmeplejen eller hvem vi har aftalt med, hvis det er nødvendigt.
Vi har naturligvis tavshedspligt i dette arbejde.
Det er helt gratis. Du skal bare melde fra, hvis du er ude at rejse, eller ikke er ved telefonen den næste morgen, så vi ikke bliver urolige over, at du ikke svarer på vores opkald.
Du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Sidst opdateret 07.05.2026