Ældresagen og Seniorrådet inviterer til et spændende foredrag om værdighed
Seniorrådet og Ældresagen i Lyngby-Taarbæk kommune indbyder til foredrag
Tid: Mandag d. 24. oktober kl. 15.00-16.30
Sted: Virumhallen, Geels Plads 40, 2830 Virum
Ingen tilmelding - adgang for alle
Der serveres en let forfriskning
Lotte Blicher Mørk, præst på Rigshospitalet, forfatter og medlem af Det Sundhedsfaglige Råd for Palliation, holder foredrag om:
Værdighed - hvad er det egentlig værd?
Vi taler så meget om værdighed i alle mulige sammenhænge; værdighedspolitik, værdighedsmilliard, værdighed i ældreplejen og ikke mindst værdig død. Men hvad betyder det? Hvornår er noget værdigt? Det er et begreb, der er svært at have noget imod, men det bliver et problem, når betydningen af værdighed dikteres af afsenderen og ikke af den, der skal behandles med værdighed.
I oplægget vil der blive reflekteret over disse temaer med udgangspunkt i, hvordan vi som moderne mennesker forholder os til død og magtesløshed, fordi det hænger tæt sammen med, hvordan vi opfatter værdighed. For hvis forholder os til vores egen død, burde det heller ikke være nogen sag at behandle hinanden med værdighed.
Lotte Blicher Mørk, cand. theol.
Hun underviser, holder foredrag og arrangerer konferencer. Hun har publiceret artikler, skrevet kapitler i fagbøger. Forfatter til bogen “På en måde skal vi dø”. Hun er en stærk stemme i samfundsdebatten om eksistentielle emner som aldring, sygdom, død, sorg og værdighed.
Sidst opdateret 31.10.2022