Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Om lokalafdelingen

Få mere at vide om aktiviteter, opgaver og indsatsområder i Ældre Sagen Løgumkloster-Bredebro-Skærbæk

Vi arbejder for, at alle voksne – uanset alder – skal have retten til at bestemme over egen tilværelse, have et meningsfuldt liv og mulighed for at deltage aktivt i samfundet.

Det lokale ældrepolitiske arbejde er en af de centrale opgaver for Ældre Sagen. Det er en vigtig forudsætning for at foreningens målsætning om livskvalitet og ligeværdighed kan opfyldes. 

Den lokale ældre- og sundhedspolitiske indsats skal fortsat styrkes og udvikles, så vi i Ældre Sagen kan markere holdninger og de ældres sag kan blive fremført over for myndighederne, det lokale ældreråd og offentligheden.
 
Det er vigtigt, at Ældre Sagen i den enkelte kommune fungerer som aktiv med- og modspiller over for det kommunale selvstyre. Med andre ord skal Ældre Sagens arbejde på landsplan suppleres af en indsats fra aktive frivillige i den enkelte kommune, hvis vores mål og formål skal opnås.
 
Et aktivt og meningsfuldt liv – uanset alder og størst mulig livskvalitet for alle ældre.