Rejser og ture
Bustur til Rügen
Sommertur til det skønne Rügen i Tyskland.Vi glæder os til en tur med skønne oplevelser, udflugter og godt samvær.Vi bor på 4 stjernet hotel i Rügen.
Lokalafdeling
Løgumkloster-Bredebro-Skærbæk
Hvem
For alle
Hvornår
Startdato: 15.06.2026 kl. 07.30Slutdato: 19.06.2026 kl. 20.00
Beskrivelse
Sommertur til Rügen
Mandag den 15. juni - fredag den 19. juni 2026
BEMÆRK: Ved tilmedling fremgår prisen som 0 kr. Dette skyldes at rejsen betales via faktura der tilsendes senere fra Lauritzen Rejser
Efter opsamling kører vi til Rødekro, hvor rejseleder stiger på bussen og kører mod Rügen. Efter vi har krydset grænsen til Tyskland vil der være kaffe og rundstykke ved bussen.
Ankomst til Rügen- kl. 15.00 får vi kaffe og kage i " Alte Pommernkate Rambin" cafe med butik. Der vil være pauser på både udturen og hjemturen, hvor der kan spises frokost og strækkes ben.
Udflugter på turen vil være:
Smuk sejltur begynder i Binz og sejler via Sassnitz langs kysten og nyder synet af de smukke kridtklinter til øens nordligste punkt Kap Arkona og retur igen. Kridtklipperne er imponerende og rejser sig mod himlen og strækker sig ca. 15 km langs kysten.
Peenemünde, der er kendt for sin betydning i den tyske raketudvikling under 2. verdenskrig. Byen blev brugt til at udvikle V-1 og V-2 raketter, som blev brugt til bombning af engelske byer. Under krigens afslutning blev Peenemünde indtaget af russiske tropper, hvilket markerer en vigtig periode i byens historie. Her vil der være en rundvisning. Herfra går turen til et skønt naturområde, hvor vi spiser frokost. Efter naturen og frokosten er nydt kører vi til byen Gøhrens for at tage en tur med Damptoget Rasender Roland.
Tur til Hitlers kolossale ferieanlæg Prora. Der var et stort ferieanlæg og badehotel bygget af nazisterne til arbejderklassen. Bygningen strækker sig 4,5 km og ligger 150 m. fra kysten. Byggeriet gik i stå 1939. En stor del er i dag luksuslejligheder. Vi får en rundvisning og entre. Der vil være tid på egen hånd inden turen går til badebyen Binz.
På hjemturen gøres ophold hos Ravmuseet i Ribnitz Damgarten.
Vi bor på det 4 stjernede hotel:
Hotel Precise Resort Rügen,
Am Taubenberg 1, D-18551 Sagard
Pris pr. person: 6.425,- kr. dobbeltværelse.
Tillæg for eneværelse: 1.950 kr.
Drikkevarer på turen er for egen regning.
Vi kører med Bingo Rejser. Teknisk arrangør: Lauritzen Rejser Aps
Dansk rejsegarantifond med registreringsnummer 3185.
BEMÆRK: Deltagerne skal være selvhjulpne eller selv medbringe en hjælper.
Udrejse den 15. juni med opsamlingstider:
Kl. 7.30 Skærbæk Station
Kl. 7.50 Bredebro Station
Kl. 8.15 Løgumkloster Rutebilstation
Ankomst til hotellet ca. kl. 17.15
Tilmelding: Senest 22. maj 2026 til Iver A. Jensen, tel. 30744983 / 74711236 eller på mail: iaj4500@gmail.com
Betaling sker efterfølgende på faktura der opkræves af Lauritzen Rejser
Husk pas og euro. Tjek jeres rejseforsikring.