Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

2026 Tur til Rønbjerg og Livø

18. august 2026: Vi ankom til Rønbjerg, hvor vi skulle med færgen til Livø. Færgen var klar, og det varede ikke længe, så kom skipperen. Det var en dejlig overfart i skønt vejr. Ved ankomsten til Livø blev vi modtaget af Bente, som skulle guide os på Livø. Livø er helt bilfri, så vi gik i samlet flok på asfaltvejen mod byen. Der var 800 m, og vi kom til købmanden, og Livø Anstalten, som var en isoleret anstalt for kriminelle og "moralsk åndssvage" mænd, der fungerede fra 1911 til 1961. Der er fem fastboende på Livø - Bente og hendes mand, som driver gården, skipperen og konen og skovridderen. Bente sluttede sit spændende foredrag af med at vise os en smuk udsigt over Livø. Vi var så heldige at se rådyr/dådyr på marken. En fantastisk spændende og dejlig dag. Stor tak til Gitte og Bjarne.

Sidst opdateret 16.09.2026