Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Slip for svindlere

Hvordan undgår man at blive narret på nettet eller andre steder?
GF-Fonden var 19. september 2023 i InSide for at fortælle om at sikre sig mod svindlere

Mange var mødt frem i InSide 19. september 2023, hvor GF-Fonden kunne fortælle om, hvor galt det kan gå, hvis man havner i kløerne på svindlere - enten det er på nettet, i telefonen eller andre steder!

Der er altid plattenslagere derude, så det gælder om at være på vagt bruge sin sunde fornuft.

GF-fondens foredragsholder kom bl.a. ind på at sikre sig ved nethandler, bedragere på telefonen og identitetstyveri.

Desværre bliver nogen udsat for henvendelser på forskellige områder og lokkes til at afgive personlige oplysninger. Og så er der ofte ingen hjælp at hente, når man selv har "medvirket" ved fx pengeoverførsel. Så det bedste råd er at afbryde, hvis det er telefonhenvendelse og slette mails og sms, hvis det er der, den uventede kontakt er.

Undgå at dele personlige oplysninger, riv personlige papirer itu og klip udgåede betalingskort i stykker inden de smides ud. Er du på nettet, så handl kun på kendte hjemmesider, tjek e-mærke og trustpilot. Sørg også for at have lange og gerne kryptiske passwords - og skift dem ofte. Sikr din pc med firewall og kryptér dit netværk.

På din telefon kan du se advarsler om fup-mails mv. på appen "Selvforsvar".

Læs meget mere her!

Arrangementet blev i øvrigt skrivetolket af Høreforeningens Tolkeformidling. 

Sidst opdateret 16.01.2024