Spisevenner mødes hver torsdag kl. 12.30 på Bondestuen
Hver torsdag kl. 12.30-14.30 mødes vi til et godt måltid mad, hyggeligt samvær, nærvær, en sang og ofte et festligt indslag. Vi mødes alle torsdage bortset fra ferier og helligdage.
Spiseklubben Spisevenner blev etableret i 2013 for at modvirke ensomhed blandt ældre i den tidligere Gundsø Kommune og er i dag en veletableret succes. Vi er typisk 40-50 deltagere hver torsdag og en lille gruppe frivillige, som hjælper til med servering og støtter deltagerne efter behov.
Et godt måltid og hyggeligt fællesskab
Der serveres et lækkert, varmt måltid med et glas vin, øl eller vand samt kaffe og kage.
Pris: 160 kr. pr. gang. Betales på restauranten.
Du tilmelder dig fra gang til gang og behøver altså ikke komme hver uge.
Har du brug for transport?
Er du gangbesværet eller har du ikke mulighed for selv at komme til Bondestuen, kan vi i begrænset omfang hjælpe med transport. Vi kan blandt andet arrangere gratis kørsel i bus, som vi låner af Roskilde Kommune.
Kontakt Kirsten Drackenberg på tlf. 40 84 11 47 for at høre, om vi kan hjælpe dig.
Tilmelding
Du tilmelder dig ugen før den torsdag, du ønsker at deltage, ved at kontakte aktivitetsleder Kirsten Drackenberg på:
Kirsten Drackenberg – tlf. 40 84 11 47
Eventuelt afbud meddeles også til Kirsten.
Du kan også tilmelde dig på Ældre Sagen Gundsøs kontor:
Kirkebjergvej 8, Jyllinge
Onsdag kl. 10.00-13.30 (bortset fra ferier)
Tlf. 46 73 19 20 - kun i åbningstiden
Spisevenner er for alle ældre borgere i den tidligere Gundsø Kommune – og ikke mindst dig, der savner fællesskab og nogen at spise sammen med.
Aktivitetsleder: Kirsten Drackenberg, tlf. 40 84 11 47
Sidst opdateret 17.09.2026