Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøgsvenner

- vi mødes for en fælles god oplevelse hjemme hos dig efter den aftale vi laver, en gang om ugen eller måske hver anden uge.
Få en besøgsven, der har tid og lyst til at komme på besøg og lytte til dig. I bestemmer selv hvor ofte, I vil mødes - fx en gang om ugen i en time eller to. Ring til vores socialhumanitære aktivitetsleder og hør mere: Kirsten Haurmolm, tlf. 2987 8000.

Få en besøgsven
Har du lyst til hyggeligt samvær og en god snak? Så kan du få en besøgsven – en frivillig, der har tid og lyst til at komme på besøg hos dig. Sammen aftaler I, hvornår og hvor ofte I skal mødes.

Besøgsvenner kommer både i private hjem og på plejehjem. Typisk besøger de én gang om ugen – til en kop kaffe, en snak, en lille gåtur, et spil kort eller noget helt andet, I har lyst til.

Besøgsvennerne er frivillige, fordi de også får noget ud af samværet. Det er hyggeligt, lærerigt og livsbekræftende – både for dig som vært (besøgsvært) og for den frivillige (besøgsven). 

Sådan får du en besøgsven
Kontakt Kirsten Haurholm. Sammen finder I ud af, hvad der passer bedst til dine behov og interesser.

Vil du selv være frivillig?
Vi har brug for flere varme hænder og venlige stemmer. Har du lyst til at gøre en forskel og bruge et par timer om ugen på at besøge eller ringe til en person, som vil sætte stor pris på det? Så hører vi meget gerne fra dig.

Og alle er velkomne, også meget gerne yngre, der i forbindelse med deres uddannelse ønsker at lægge lidt på deres CV.

Og selvfølgelig kan jobbet som frivillig klares, selv om du har brug for et par ugers ferie ind imellem. 

Frivilligaftalen / Besøgsven
Vore frivillige besøgsvenner er omfattet af aftale om frivilligt arbejde i Ældre Sagen kaldet ”Frivilligaftalen”. De frivillige er således underlagt regler som fx: vi har tavshedspligt, vi må ikke modtage gaver, ikke håndtere brugeres penge, ikke have nøgle til brugeres bolig, ikke må påtage sig ansattes arbejde, kan fremvise til Ældre Sagens identitetskort, er neutral partipolitisk m.v.

Vi er forsikret gennem Ældre Sagen og er registreret i Landsforeningens database for frivillige.

Arbejdet som frivillig sker ulønnet.

Sidst opdateret 20.10.2026