Støtte og vejledning

Du har mange muligheder for at få støtte i dit område. Ældre Sagens lokale frivillige er klar til at yde omsorg og rådgivning til dig, der har brug for medmenneskelig kontakt og støtte.
Mange mennesker oplever med alderen, at venner og familie falder fra og at helbred og mobilitet ikke er, hvad det har været. Derfor kan der opstå behov for at få nye venner, at deltage i aktiviteter, at få social støtte eller praktisk hjælp.
 
Ældre Sagens frivillige har fokus på den kendsgerning, at alle mennesker har behov for en god og menneskelig kontakt. Derfor giver vi gerne en håndsrækning til mennesker, som ønsker kontakt til en enkelt frivillig, eller til mennesker, som ønsker en hjælpende hånd til selv at komme ud og være sammen med andre.
 
Vi tilbyder aktiviteter, social støtte, praktisk hjælp og medmenneskelig kontakt. Se om der er en aktivitet, du kan have gavn af - og henvend dig til kontaktpersonen for at høre mere.  

 

Tryghedsopkald

Vil du have en person, der ringer til dig hver morgen og hører hvordan det går?
 
Det kan du bruge en tryghedsopkalder til
 
En aftale med en tryghedsopkalder giver dig ro i sindet. Du bliver ringet op hver morgen af en frivillig, der ønsker dig ”godmorgen”. Og I aftaler indbyrdes, hvad der skal gøres, hvis du en dag ikke tager telefonen. 
 
Hvis du ikke tager telefonen, undersøger vores frivillige årsagen til det. Den frivillige tilkalder om nødvendigt hjælp.
 
Alle kan få tryghedsopkald. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Kontaktperson: Lone Jensen, tlf. 40 17 77 98

 

Besøgsvenner

Ønsker du en besøgsven, eller vil du være besøgsven?

Kontaktperson: Birthe Grøndahl, tlf. 31 21 35 00