Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tilmelding, betaling og afbud.

Se de generelle retningslinier længere nede på siden.

Vedr. tilmelding til et arrangement

Der kræves tilmelding til de arrangementer, hvor det er anført i vort program.

Læs derfor programmet omhyggeligt igennem, inden du tilmelder dig til et arrangement.
Tilmeld dig kun til de arrangementer, du er interesseret i.

Under de enkelte arrangementer vil du kunne se, hvordan du tilmelder dig og betaler.
Husk at betale på den angivne dag/det angivne tidspunkt. Er du forhindret heri, så kontakt det telefonnummer, der er oplyst ved det enkelte arrangement.

Husk at melde afbud i god tid, hvis du alligevel ikke kan deltage, så et andet medlem af Ældre Sagen kan få en chance for deltagelse, selvom vedkommende står på ventelisten.

Har du betalt for et arrangement, men ikke kan deltage, og det er umuligt for dig at skaffe et andet medlem til arrangementet, vil Aktivitetsudvalget – efter meddelelse herom – kontakte de medlemmer på ventelisten, der er interesseret i deltagelse til samme arrangement.
Lykkes det at besætte den ledige plads, refunderes betalingen fuldt ud. I modsat fald kan du ikke påregne tilbagebetaling.

Lad dig bare skrive op på ventelisten, selvom der meldes ”udsolgt”. I mange tilfælde bliver der alligevel plads for deltagelse. Du vil i sådanne tilfælde blive kontaktet telefonisk, og vi vil høre, om du stadig er interesseret.

Følges denne vejledning, vil det være en stor lettelse for os.

Med venlig hilsen
Aktivitetsudvalget

Sidst opdateret 07.08.2023