Besøgsvenner
En besøgsven er en frivillig i Ældre Sagen, der har tid og lyst til at komme på besøg og lytte til dig. I bestemmer selv, hvor ofte I vil mødes.
Har du lyst til at få besøg af og til? Så lad en frivillig besøgsven blive et lyspunkt i din dagligdag.
Eller vil du selv besøge mennesker, der føler sig ensomme, eller mennesker med let demens?
Der er mange, der har brug for et besøg en dag om ugen i et par timer.
Der er brug for dig.
Gitte Funch, 30 24 12 07.
Det kan du bruge en besøgsven til
Besøgsvennen er en frivillig, der har tid, lyst og overskud til at lytte til dig. Besøgsvennen er frivillig fordi han eller hun også får noget ud af samværet - kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende, for både dig og din besøgsven, at være sammen.
Besøgsvennen kommer som oftest på besøg en gang om ugen. I får en snak over kaffen, går en lille tur, læser avisen, spiller kort eller hvad I nu ellers har lyst og kræfter til. I aftaler indbyrdes, hvornår og hvor tit I vil mødes.
Alle kan få en besøgsven. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Sidst opdateret 17.03.2026