Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøgsvenner på kursus 10. september 2026

10. september afholdt lokalafdelingen et arrangement for vores
frivillige besøgsvenner.

Det var en inspirerende og hyggelig dag. Først med input fra
Borgerservice med gode oplysninger om mulighederne for hjælp
derfra. Laila fra Borgerservice fortalte også om et tiltag fra biblioteket,
hvor biblioteket kan besøge borgere, der ikke har mulighed for at
komme ud af hjemmet. Man kan få bragt bøger, lydbøger, film osv.
hjem i egen bolig.

Dernæst havde vi besøg af demenskoordinator Lillian og fysioterapeut
Karin fra Team Demens i Kommunen. De fortalte om demenssygdom,
mennesker med demens og pårørendes svære situation.

Afslutningsvis fik vi frokost bestående af et par stykker smørrebrød, og
samtalen gik livligt ved bordene.

En god oplevelse.

 

Gitte Funch
Aktivitetsleder

Sidst opdateret 30.10.2026