Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hjertebanken: Gå‑koncept på Bornholm for alle

Ældre Sagen Bornholm har lanceret et nyt og særligt omsorgsfuldt tilbud til borgere, der sidder for meget stille i hverdagen og har brug for et nænsomt skub i retning af mere bevægelse. I Hjertebanken går vi med små skridt - men høster store gevinster

Hjertebanken – et gå‑koncept udviklet af Olav Terkelsen fra Ældre Sagen Bornholm – er målrettet mennesker, hvis muskelmasse og kondition er så svækket, at selv korte ture kan være en udfordring.

Alle kan være med
For mange, der har været ramt af sygdom eller langvarig inaktivitet, kan bevægelse virke uoverkommelig. Initiativet er derfor skabt til at være trygt, socialt og nænsomt – og ikke mindst i et tempo, hvor alle kan være med. Inspirationen kommer blandt andet fra mennesker, der har oplevet, hvordan kroppen kan miste styrke efter blot få ugers inaktivitet efter fx et sygdomsforløb. Netop derfor handler Hjertebanken ikke om præstation – men om at komme i gang uden pres.

Hjertebanken går ture hver mandag kl. 14–16.

Læs mere på Hjertebankens Facebookside, hvor al relevant information slås op. Turene bliver endvidere slået op i Tidendes lørdagsudgave.

Kontaktperson
Olav Terkelsen, tlf. 24 60 69 80
E-mail: olav.terkelsen@gmail.com

*TEST* Hjertebankens Turkalender

/hk

Sidst opdateret 08.05.2026