Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

FORMANDEN HAR ORDET: SMIL - det smitter!

Disse kloge og tankevækkende ord møder dig, når du træder ind på apoteket i Rønne

Af Steen Thomsen, formand for Ældre Sagen Bornholm
d. 1. oktober 2026

Her hvor efteråret sætter ind, og man tilbydes forskellige former for forebyggende vacciner og medikamenter mod sygdom, ja, da er det værd at tænke på, at et smil til et medmenneske hverken kræver recept eller betaling.
Og ja, det smitter. Man kan ikke lade være med at gengælde det, og man føler lyst til at smile til den næste, man møder.

Kamp mod besparelser

Når dette læses, håber vi i Ældre Sagen at kunne se, at mange af de helt umenneskelige forslag til besparelser er luget ud af spareforslagene til budget 2027.

Vi håber, at den nye kommunalbestyrelse løser den næsten umulige opgave, det er at varetage et budget for det kommende år, som stadig viser respekt for de ældre.
Alle kræfter for at dette skal ske, er i hvert fald brugt fra bestyrelsens side og med støtte fra Ældre Sagen på landsplan.

Smilende og stolte frivillige

Tiden vil vise, om smilet vil blive lidt anstrengt, men med respekt for de muligheder, kommunalbestyrelsen har haft.

Jeg ved dog med sikkerhed, det vil være smilende frivillige, der med stolthed møder jer til de rigtig mange tilbud, som Ældre Sagen tilbyder, her hvor efterårssæsonen er begyndt.

 

/hk

Sidst opdateret 01.10.2026