Af Margrit Skott, Ældre Sagen Bornholm

Hans Askous møde med Inger Askou i 1966 på Zahle seminarium skulle også nævnes, men derefter gik beretningen til tiden på Skt. Annæ Skole. Der blev vist mange spændende og historiske billeder, bl.a. af bygningen i St. Kongensgade. Drengene strejkede over de elendige forhold med mottoet: ”Wiener Sängerknaben har et slot, hvorfor har vi kun en rønne?”

Med stemmen i overgang
Hans Askou fortsatte i koret, efter at stemmen var gået i overgang. Det lykkedes ham også at blive assistent i Radiokoret. Han begyndte den instrumentale karriere som 12-årig med at spille violin – da han manglede et klaver. Hans Askou fortæller med rivende energi, morsomme gangarter og megen gestik. Han var slet ikke til at stoppe, men der skulle jo gøres plads til en pause. Inden den spillede og sang Hans Askou for i ”I Danmark er jeg født” med sin stadig flotte stemme.

Turen gik til Bornholm
Hans Askou afsluttede selv pausen ved at bryde igennem den snakkende lydmur med ”borddancing” på violin. Nu gik turen til Bornholm. Mange af de personer, Hans Askou fortalte om, var til stede. Interessant var den valdhornspillende Flemming Aakjær, som var årsag til, at Hans kom ind i Bornholms musikliv. De var begge vagtkommandører i civilforsvaret. Det begyndte med Bornholms Musikamatører, hvor Peder Valentiner Brandt var formand. Han var også til stede. Det var Peter Aage Back, Kisser og Flemming og mange flere. Så anden del blev et sus mellem Hans Askous fængende beretning og de næsten hundrede deltagere, som sad tryllebundne. Hans Askou var igen ikke til at stoppe, men vi nåede da endnu to sange fra hans bornholmske sangblad. En tilhører mente, at der nok var stof til endnu en eftermiddag.