Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

MobilePay får ny app

Det nye design bliver markant anderledes, og det gælder også måden, man finder rundt på. Vipps MobilePay har bekendtgjort, at der er en ny MobilePay-app på vej. Ifølge planen sker det medio marts 2024, men dog med forbehold for, at tidsplanen kan rykke sig.

MobilePay

Til foråret 2024 opdateres MobilePay-appen til et nyt format. Som led i den proces styrkes sikkerheden i appen.

 

Det nye design bliver markant anderledes, og det gælder også måden, man finder rundt på (navigationen). Flere services og informationer vil på sigt være det første, der møder brugerne.

Samme muligheder
Men grundlæggende vil den nye platform tilbyde de samme muligheder som nu. Det vil sige at kunne sende penge og betale som nu. Flowet vil dog ændre sig en smule, så man først skal vælge modtager og derefter beløbet, der skal overføres.

Husk at opdatere app'en
Den dag, hvor den nye app bliver lanceret, kræver det en opdatering. Dette vil ske automatisk, hvis opdatering er slået til. Herefter skal man åbne sin MobilePay og logge ind igen – så forandrer den sig af sig selv, og er opdateret til den nye MobilePay. Alternativt kan man opdatere MobilePay-appen manuelt og logge ind igen.

For mange vil den nye app være en stor forandring i forhold til den enkelhed, der hidtil har præget MobilePay appen.

Ældre Sagen Bornholms It-hjælp står naturligvis til rådighed med hjælp, såfremt den nye MobilePay-app giver anledning til problemer/udfordringer.

Om den nye MobilePay-app
I 2022 fusionerede MobilePay med den norske pendant Vipps. Nu er firmaet klar med en ny fælles app, der primært bygger på den norske løsning, men tilpasset danske forhold. Den nye løsning benytter det nuværende app-ikon for MobilePay, men er en helt ny app. Grundlæggende kan den det samme, men med ændret brugerflade og funktionalitet (nogle funktioner forsvinder og andre kommer til) samt ny sikkerhed og krav til identifikation.

Kontakt Ældre Sagen Bornholms It-hjælp her.

Sidst opdateret 27.02.2024