Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Gammel version af MitID-appen lukkes ned

MitID oplyser på deres hjemmeside, at der den 28. maj 2024, vil blive lukket ned for en gammel version af MitID-appen, som ikke indeholder flere af de sikkerhedsmæssige forbedringer, som er blevet lanceret med de senere app-versioner.

Ny opdatering til MitID

Den 28. maj 2024 vil der blive lukket ned for en gammel version af MitID appen, som ikke indeholder flere af de sikkerhedsmæssige forbedringer, som er blevet lanceret med de senere app-versioner.

 

De få MitID-brugere, der i dag bruger en så gammel telefon/tablet, at den ikke længere kan installere de nyeste softwareopdateringer til Android eller iOS, vil fra den 28. maj 2024 ikke kunne bruge MitID appen på deres gamle telefon/tablet.

Diss brugere skal - for fortsat at kunne benytte MitID efter 28. maj 2024 - enten bestille en gratis MitID kodeviser eller installere MitID app på en nyere telefon/tablet.

De berørte brugere skulle på nuværende tidspunkt være orienteret direkte via Digital Post/fysisk brev, således at de har tilstrækkeligt med tid til at bestille og modtage en gratis kodeviser eller kodeoplæser, såfremt de ikke har en sådan i forvejen.

Læs mere på MitId's hjemmeside (åbner i nyt vindue).

Og husk, du kan altid kontakte Ældre Sagen Bornholms It-hjælp for assistance.

Med venlig hilsen
Ældre Sagen Bornholms It-hjælp

Sidst opdateret 15.04.2024