Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

20211104 Efteraarsarrangement med Erik Sommer

Torsdag den 4. november 2021 afholdt Ældre Sagen Aulum Vildbjerg et efterårs arrangement med foredrag af Erik Sommer.

Arrangementet startede med kaffe og æblekage kl. 15.00. Efter kaffen holdt Erik Sommer et foredrag med sange og salmer fra højskolesangbogen og fortællinger og anekdoter. Der blev sunget en del sange og salmer, hvor Erik Sommer selv spillede til.

Erik Sommer, født 1948, er konservatorieuddannet musikpædagog og var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium og forud herfor højskolelærer på hhv. Silkeborg og Danebod Højskole igennem i alt 12 år. Fra 2005 til 2010 var han forstander på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum.

Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier, hvoraf en del er blevet optaget i højskolesangbogen og i den nye salmebog.

Som afslutning for foredraget blev "Du som har tændt millioner af stjerner" sunget, som Erik Sommer har lavet melodien til.

Derefter var der er et kort indlæg ved rejseselskabet Primo Tours, om en rejse til Halkidiki i Grækenland.

Eftermiddagen sluttede af med Biksemad og spejlæg kl. 17.30.

 

Sidst opdateret 13.11.2023