ÅRSBERETNING
Ældre Sagen, Aars afdeling
Årsberetning 2025.
ÅRSBERETNING 2025.
Engang snakkede man om ældrebyrden i Danmark – den snak er forstummet.
Selv om vi bliver ældre og ældre, bliver der ikke flere folkepensionister, for Folketingets beslutning i 2006 kaldet Velfærdsaftalen om at parallelforskyde pensionsalderen med levetidsforøgelsen står stadig fast. De sidste 10 år er danskerne i snit blevet 1,5 år ældre, så middellevetiden i Danmark er i dag 80 og 83 år for hhv. mænd og kvinder. Folkepensionsalderen vil indtil 2030 være 67 år, derefter stiger den til 68 år. I 2035 69 år og så fremdeles, hvis ikke aftalen ændres.
Men ikke nok med det – den højkonjunktur, vi har haft de sidste 15 år, har betydet mangel på arbejdskraft. Tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet er steget fra 63,5 år i 2012 til 66,8 år i 2022 – mere end 3 år. Og der har været brug for denne gruppe af ældre, der er blevet på jobbet.
Det er imidlertid ikke nok: Tidligere ville man have løst arbejdskraftproblemet med import af gæstearbejdere, men den historiske udvikling har i en vis udstrækning sat en stopper for den løsning, så kun højtuddannede, der kan træde ind på arbejdsmarkedet til en løn på mindst 415.000 kr. kan nu få lov til at rejse ind.
Hvem træder så til? Det gør pensionisterne. I nov. 2024 var 94.700 folkepensionister i lønnet beskæftigelse, så mon ikke vi nu har rundet de 100.000? Vi kan jo selv se det: Hvordan skulle Sønderup Landkøkken få sin pensionistmad bragt ud, hvis ikke der var pensionister, der kunne stå for transporten? Medvirkende til interessen for lønnet beskæftigelse skal nok også ses i afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen – en lovændring som Ældre Sagen var stærk fortaler for.
Endelig har et af kommunernes yndlingsudtryk ”sund aldring” været med til at afskaffe begrebet ældrebyrden.
Vi er blevet bevidst om, at det nytter ikke noget, at man bliver en ”sofakartoffel”, som Bjarne Hastrup kalder det, når man går på pension. Man må holde sig i gang – holde sig i form både mentalt og fysisk, så vidt det er muligt. Det har medført, at ca 85 % af danskerne på 65 år og derover klarer sig uden hjælp fra kommunen. Udtrykket Sund aldring skal dog ikke skamrides – det vender jeg tilbage til.
De ældre er således også en stor del af forklaringen på, at Danmark i dag står med en bomstærk økonomi.
Ældreområdet i Vesthimmerland.
Vi kan ikke løbe fra, at vi er en udkantskommune, hvor for mange af de unge fraflytter kommunen og ikke vender tilbage. De ældre bliver boende, og derfor er vor andel af + 67 årige højere end landsgennemsnittet – 23% mod 19%. Vesthimmerlands Kommune er en relativ fattig kommune, så vi kan ud af de tal som Ældre Sagen har lagt op se, at kun 22% af de +80 årige får hjemmehjælp. På landsplan er det 27 %.En markant forskel, som vi bør dykke ned i, for det er næppe fordi, vi er friskere end landsgennemsnittet – er det visitationen, der er for stram af økonomiske grunde? Eller er det, fordi man misbruger udtrykket sund aldring?
Til gengæld er det vort indtryk at der er god tilfredshed med hjemmehjælpen. Ældreloven, der trådte i kraft her sidste sommer, forudsætter at der arbejdes med helhedspleje, og at der arbejdes i teams. Det er sat i værk i Aars og Aalestrup-området og er også på vej i de andre distrikter. Teamsene må ikke være for store, for at borgerne kan komme til at kende de sosu’ere, der kommer hos dem, og for at ansvaret i gruppen fastholdes. Her i kommunen opererer man med teams på 12, som er en udmærket størrelse.
Man kunne ud af budgettet for 2026 se, at man regner med en besparelse på ældre- området på ca 4 mio. kr., navnlig fordi flere af kommunens plejehjemssøgende vælger at blive boende i kommunen, når de skal på plejehjem, og flere udefra ønsker at gøre brug af plejecentrene her. Det er fint nok, men pengene bør forblive i ældresektoren og bruges til at flere kan få hjemmehjælp.
Dette skal også sammenholdes med, at kommunen i 2025 havde en besparelse på ca. 5 mio. kr. på ældreområdet – hovedparten vedrører den såkaldte handelsbalance (udtryk for, hvor mange penge kommunen sender med borgere, der flytter på plejehjem i en anden kommune, typisk i nærheden af deres børn ctr., hvor mange penge andre kommuner sender til Vesthimmerland, når deres borgere ønsker at komme på plejehjem her i kommunen) – noget som er udenfor politisk indflydelse, men der var også besparelse på plejehjemsområdet som sådan. Ældre Sagen ønsker bevågenhed på at de, der har brug for hjemmehjælp og plejehjemsplads, skal have det.
Heldigvis har ventelisterne til plejehjem ikke været så lange i 2025. Til gengæld er vi bevidst om, at kommunen visiterer borgere derhen, hvor der er en ledig plads uanset om det plejecenter ligger 25 km fra den by, hvor vedkommende har levet det meste af sit liv. Det er kun i orden, hvis den pågældende selv ønsker det. Ellers skal der være så mange midlertidige boliger, at man ikke skal sendes hjem fra en midlertidig bolig, indtil der bliver en ledig plads på et plejehjem i den by, man ønsker at bo i.
Ældre Sagen i Aars skrev i sommer et brev til Byrådet, hvor vi påpegede problemerne navnlig omkring at kunne komme ind på et plejecenter i hjembyen uden først at skulle bo på plejehjem i den anden ende af kommunen med deraf følgende omkostninger til istandsættelse, dobbeltleje og flyttebesvær.
Vi vil nøje følge sundhedsudvalgets overvejelser om at lave midlertidige boliger på Solvang, for det kan afhjælpe noget af problemet her i byen.
Ældre Sagen i Aars.
Det går kun en vej – og det er ikke den vej, hønsene skraber.
Sidste år var vi godt 2400 medlemmer – nu er vi godt 2500. Men det er ikke kun kvantitet – der bliver også flere frivillige, og det er et tegn på høj aktivitet. Der er nu 104 frivillige, der alle er med til at gøre Aars til et bedre sted at bo. Det kommer jo navnlig vor egen aldersgruppe til gavn, men også unge ældre over 50 deltager i aktiviteter som søndagscafe osv., og der er også førtidspensionister i den aldersklasse, der efterspørger besøgsvenner.
Reparationscafeen er blevet en total succes – og hvor alle aldre kan profitere af de 10 frivilliges fingersnildhed og gode ideer til at få ting, der ellers stod til at skulle kasseres, til at fungere. De var ved at drukne i indleverede genstande, så nu har de fået et ekstra lokale til opbevaring af disse effekter Der er også kommet internet til glæde for alle, der bruger lokalerne. I det hele taget tror jeg, at de frivillige hygger sig vældigt sammen bl.a. ved fælles kaffebord. Ældre Sagens hovedkontor og nordjyske dagblade har været på besøg og både billeder og tekst viser arbejdsglæde og højt humør.
På samme måde er Værktøjskassen tilgængelig for alle aldre. De frivillige kommer og fikser små håndværksmæssige opgaver i hjemmet, som at hænge billeder og lamper op – jeg har personlig fået sat cylinderen i min dørlås fast. Desværre har Ældre Sagen i en periode forlangt at aktiviteten skulle annonceres som ”En hjælpende Hånd”, og det har resulteret i henvendelser om at bære en sofa på 2. sal , køre papkasser på lossepladsen og lign. Det skal her slås fast, at det hører ikke under Værktøjskassen – og det skal præciseres, at hverken Reparationscafeen eller Værktøjskassen laver opgaver, som tager levebrødet fra byens handlende og håndværkere.
IT- har taget en kovending. Vor traditionelle IT-undervisning er stoppet. I stedet er der blevet IT-undervisning i samarbejde med VUC – der var fuldt hus – 24 tilmeldt og det fortsætter i flere hold her efter nytår– og så har Ældre Sagen etableret en ugentlig IT-cafe i bibliotekets kælder. Eskil er in charge her.Den er også åben for alle, men søges naturligvis primært af det ældre klientel. Den er selvfølgelig også åben for de kursister, der har gået til IT-undervisning og som nu er på egen boldbane og pludselig er i tvivl om, hvordan de kommer videre. Jo mere man ved, jo mere er man klar over, at man ikke ved.
Vi har tidligere haft en del mandagsmøder, men i 2025 har vi haft langt flere. Der er efterspørgsel efter at få konkret borgeroplysning om allehånde emner. De holdes som navnet siger mandag eftermiddag og er åben for alle. Det koster kun en flad tyver.
Tilslutningen har været meget varierende – fra 25-30 til møderne med pårørendevejleder og vågetjenesten til knap 150 til digital svindel, men det er jo også et emne, der er meget oppe i tiden.
De sociale arrangementer i Aktivitetscentret Spis Sammen, Søndagscafe og Fælles sangeftermiddage Vild med Sang med Lisbeth og Kirsten Rahbæk har også været velbesøgte i det forgangne år. Nogen synes vist, vi har blandet de 2 sidste for meget sammen, så der var rigelig med sang til spis sammen. Det er taget ad notam. Udflugterne var tilrettelagt af en gruppe fra bestyrelsen, Else, Eva og Kirsten Mark, men desværre var tilslutningen ikke så god som ønsket, så den korte udflugt blev aflyst.
Næsten alle vore andre tilbud går godt. Jeg remser op:
Vandgymnastik i den nye svømmehal med 3 dygtige instruktører – Kirsten Mark holder sammen på tropperne
Pigekammeret under god styring af Elin
Herreværelset - Poul er her tovholder
Vågetjenesten- Lisbeth og Lars-Erik er meget initiativrige og Ældre Sagen bruger dem som informatorer på landsplan
Skriv din livshistorie under god ledelse af Birgit Gass
Pårørendegruppen samme Lisbeth som har sang står for denne gruppe – Lotte er vikar
Sorg- og livmodsgruppen – Jette og Karen har mindst et hold hvert år
Tryghedsopkald – en af vore ældste aktiviteter – som Denise koordinerer på bedste vis.
Bisiddere, som også er ledsagere, Karen står for denne lille gruppe
Madlavning for mænd fortsætter også trods Ellinors brækkede ben.
Stavgang – der er hver uge gåtur med eller uden stave med udgangspunkt i Aktivitetscentret
Besøgsvenner står Eva stadig for trods et brækket ben sidste år. Men der er stort behov for besøgsvenner, så vi har en venteliste på ca 10. Det er ikke godt – der sidder 10 ensomme mennesker, der gerne vil have besøg hver eller hver anden uge. Vi er klar over, at den opgave er mere bindende end mange af de andre. Vi vil gerne efterlyse gode ideer til at få flere på banen.
Vor erindringscafe i Nutidsmuseet for personer med lettere demens og deres pårørende har tabt flyvehøjde – der kommer ikke nogen nye til. Kirsten, Karen, Jette og Elin, der forestår cafeen, har lagt hovederne i blød, så siden efteråret er kredsen, den sigter mod, udvidet til også ældre, der gerne vil have en hyggeformiddag med ligesindede en gang om måneden. Nogle har svært ved at komme ud til Nutidsmuseet, så det tager gruppen sig også af. Vi håber denne ændring giver nyt liv til aktiviteten.
Og så vil vi lige gøre opmærksom på vort digitale nyhedsbrev. Det er en let og hurtig måde at komme i kontakt med jer på. I skal tilmeldes med e-mail, medlemsnummer og fødselsdato på Ældre Sagen Aars hjemmeside. Vi hjælper gerne – 1000 modtager allerede nyhedsbrevet.
Bestyrelsen og distriktet.
Vi har fortsat en velfungerende bestyrelse, hvor vi alle har en afløser klar, hvis man af den ene eller anden grund ikke længere kan varetage sine opgaver. Heldigvis har der ikke været alvorlig sygdom i bestyrelsen, så sammen har vi klaret opgaverne. Vi holder i øvrigt nu vore møder i lokalerne på Rutebilstationen.
På distriktsplan er vi ikke så godt repræsenteret som før: Eva Harboe, Merete og jeg er trådt ud af udvalgene, til gengæld er Vagn trådt ind i Ældrepolitisk Udvalg – de mangler frivillige i diverse udvalg som socialhumanitært udvalg, ja, mad- og motionsudvalget er sat på pause, så hvis der er nogen tilstedeværende, der gerne vil gøre en indsats på distriktsniveau, skal I bare komme til mig bagefter.
Distriktet holdt et regionsvalgmøde i Aabybro. Det omhandlede naturligvis sundhedsområdet. Politikerne var langt hen ad vejen enige om fremtiden. Desværre var der ikke så mange tilhørere fra Ældre Sagen.
Koordinationsudvalget.
Dette udvalg har ikke været helt så aktiv som tidligere. I år har der været et kursus omkring valgmøder og anden måde at søge indflydelse i forbindelse med kommunalvalget. Desværre var der ikke opbakning i nogen af afdelingerne om at holde valgmøde. Holdningen er, at der ikke er interesse – og det vidnede distriktsvalgmødet jo også om.
De 4 bestyrelser havde en rigtig interessant dag på Solvang, hvor lederen Eva Grøn gav en glimrende gennemgang af plejecentrets aktiviteter, og bagefter gav lederen af hjemmeplejen Marianne Werner Kudahl en indsigtsfuld gennemgang af området og dets udfordringer.
Til slut en stor tak til alle 104 frivillige – og en ganske særlig tak til bestyrelsen.
Dette var beretning for året 2025.