Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tur til Koldinghus

Torsdag den 23. marts var 47 deltagere fra Ældre Sagen Aabenraa Lokalafdeling på bustur til Koldinghus for at se udstillingerne Kongeskibet dannebrog og Flora Danica - Verdens vildeste stel.

Efter en fin information om udstillingerne fra Anette, som også var fra Aabenraa, var der oplevelser på egen hånd.

Udstillingen Kongeskibet Dannebrog er sat op i Koldinghus` 800 m2 store ruinsal på fire etager, der danner rammen om udstillingen, som formidler livet ombord for både kongefamilien og mandskabet.

Der vises en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, f.eks. Dronningens broderede puder til skibet. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem kongefamiliens private film og fotografier.

I udstillingen "FLORA DANICA - Verdens vildeste Stel" udfoldes historien om det historiske stels tilblivelse. Flora Danica stellet består af 1530 intakte dele og er verdens bedst bevarede pragtstel fra 1700-tallet. Stellet er endnu i dag i brug, når Kongehuset skal markere helt særlig begivenheder.

Udstillingerne er helt bestemt et besøg vær.

Der blev serveret buffet i Kirkesalen, som også bliver benyttet, når Dronning Margrethe kommer på besøg.

 

Sidst opdateret 27.08.2023