Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Juletur

Juletur til Gammel Estrup Herregårdsmuseum.

På Gammel Estrup Herregårdsmuseum kan man se hvordan greven og hans ansatte holdt jul for 100 år siden.

Tirsdag den 29. november 2022 var 41 deltagere fra Ældresagen Aabenraa på juletur til Gammel Estrup Herregårdsmuseum.

Turen startede i regnvejr, men jo længere vi kom nordpå klarede det op. Ved ankomst startede vi med frokost i Borgerstuen i Kælderen.

Derefter blev vi opdelt i to hold : 1. hold startede med rundvisning på Gammel Estrup Herregårdsmuseum. 2. hold med rundvisning på Det Grønne Museum (Landbrug og Skovbrug).

På Herregårdsmuseet så vi særudstillingen "Jul for herskab og tjenestefolk anno 1918" i herregårdens sale og gemakker. Pyntede juletræer og dækkede borde, som de så ud for både herskab og tjenestefolk. Kom helt i julestemning, når stuer og sale var pyntet særligt op til jul. 

I Herregårdskøkkenet så vi hvordan juleforberedelserne foregik til det store rykind af gæster, som tilbragte juletiden på Gammel Estrup.

På Det Grønne Museum så vi hvordan der blev holdt jul på landet gennem tiden.

Efter rundvisningen var der kaffe med dagens julekage efter gammel opskrift og friskbagt fra det store brændefyrede komfur i Herregårdskøkkenet.

På hjemturen blev der gjort holdt ved Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld, hvor vi fik dejlig aftensmad.

 

 

Sidst opdateret 27.08.2023