Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hvordan kommer man videre i sit arbejdsliv som 55+ årig?

Ældre Sagen gennemfører en undersøgelse om,
hvordan seniorer (55+ årige) kan komme videre i
deres arbejdsliv, hvis de har et ønske om forandring.
Vi vil gerne høre om seniorers oplevelser med at:
• finde et nyt job, mens man er i job
• finde et nyt job som ledig
• starte virksomhed.
Hvis du har prøvet kræfter med en af ovenstående
som 55+ årig og gerne vil dele dine erfaringer med
andre, hører vi meget gerne fra dig.

Undersøgelsen udføres af virksomheden Den 3. akt v/Aske Juul Lassen og skal munde ud i en rapport og værktøjer, som kan hjælpe og inspirere seniorer på arbejdsmarkedet.

Din historie kan på den måde være med til at forbedre seniorers muligheder for at komme videre i deres arbejdsliv.

Deltagelse i undersøgelsen indebærer, at du bliver interviewet af Aske Juul Lassen hjemme hos dig selv i løbet af juli, august eller september. Aske har megen erfaring med at gennemføre interview, og det plejer at være en behagelig oplevelse, hvor du får mulighed for at fortælle din historie. Interviewet vil vare 1-2 timer og aftales med dig, sådan at det passer i din kalender. Lyden fra interviewet bliver optaget til efterfølgende analyse. Du vil fremstå helt anonym i undersøgelsen, medmindre vi efterfølgende aftaler, at vi må offentliggøre citater eller billeder af dig, som du har haft til gennemsyn og accepteret. Vi sletter dine data senest tre måneder efter, at undersøgelsen er afsluttet, hvilket vil være omkring 1. april 2022.

Hvis du er interesseret i at deltage i undersøgelsen, så skriv en mail til Aske Juul Lassen (aske@3akt.dk) senest den 21. juni med en kort beskrivelse af dig selv og din historie. Så vil Aske kontakte dig, og I kan sammen finde ud af, om du passer til kriterierne for deltagelse i undersøgelsen, og om du ønsker at deltage. Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen Marie Jakobsen Ældre Sagen Tlf. 22 79 09 02 maj@aeldresagen.dk Aske Juul Lassen Den 3. Akt Tlf. 22 92 02 12 aske@3akt.dk

Sidst opdateret 03.08.2025