Demensaflastning
Ældre Sagens frivillige demensaflastere tilbyder at give dig en pause og et tiltrængt åndehul.
Der er mulighed for aflastning af pårørende til demensramte i kortere perioder.
Inga Jensen, 50 95 46 74.
Demensaflasteren tilbyder at være i hjemmet, så du får mulighed for at gå ærinder, møde venner, gå til en fritidsinteresse eller blot få et pusterum.
Frivillige demensaflastere er sammen med den demensramte og hyggesnakker, går ture eller hvad der nu passer bedst. Derudover kan aflasteren også fungere som bisidder og personlig støtte for de pårørende.
Alle kan få en demensaflaster. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Sidst opdateret 09.03.2026