Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Samvær for synshandicappede

Kom og oplev samværet på mødestederne for synshandicappede i Thisted kommune.
I Thisted kommune findes der så stor forståelse for synshandicappedes problemer, at vi har fået lavet 2 mødesteder. I Hurup startede ”Hønsegården” 1. februar 1977. I Thisted hedder mødestedet ”Firkløveret” og den begyndte 1. januar 2008. Tilbuddet gælder til alle, der er berettiget til at få optiske hjælpemidler fra det offentlige, så medlemskab af Dansk Blindesamfund er altså ingen betingelse for at deltage.

Økonomien for deltagelse.
Dansk Blindesamfund Thy-Mors får et fast beløb til kørslen af Thisted kommune, og vi låner lokaler på Åbakken og på Dragsbækcentret. Vi er meget taknemmelige for den hjælp, for vores forening ville ikke have råd til at bevare disse mødesteder uden den støtte. Det er ensbetydende med, at deltagerne giver hver gang 35 kr. til taxa, hvis de ikke selv kan komme vejen frem og kaffen koster 25 kr., så det er et overkommeligt beløb.

Mødetidspunkter.
Vi mødes på ældrecenter Dragsbækhjemmet i Thisted tirsdag eftermiddag i alle ulige uger og på Åbakken i Hurup mandag eftermiddag i alle lige uger hele året undtagen i juli og omkring jul.

Arrangementer:
Her kan vi nævne hyggeeftermiddage, hvor vi blandt meget andet diskuterer oplevelser, også dem der vedrører vort handicap. Disse eftermiddage giver et fantastisk sammenhold deltagerne imellem.
Vi arrangere foredrag, musikunderholdning oplæsning eller lignende, alt sammen planlagt for mennesker med synsproblemer så derfor ingen foredrag, hvor der vises power Point eller andre billeder.
Desuden har vi en årlig udflugt eller måske nøjes vi med at tage ud og spise på en kro i nærheden et par gange om året, og Til jul laver vi noget julehygge. Vi tager på en ferie sammen med mødestedet fra Mors til Fuglsangscentret (Dansk Blindesamfunds konference– og feriecenter i
Fredericia.

Formålet med mødestederne.
Formålet er at give synshandicappede en tryg base, som kan være med til at få synshandicappede ud af ensomheden og ind i fællesskabet. Det kan nemlig være svært igen at komme ud mellem andre mennesker, når man har mistet synet. Den røde tråd på vore mødesteder er nemlig at vi kan fortsætte med at se glæden ved det vi kan i stedet for at ærgre os over det vi har mistet. Det er nemlig ikke synet, der afgør, om vi har et godt liv, nej det er livssynet.

Opfordring:
Vi vil gerne opfordre alle fra hjemmeplejen, pårørende, naboer og alle der møde en synshandicappet , som ønsker at få forbindelse til mødestederne om enten at ringe eller skrive til os. Vi vil også gerne selv ringe op, når vi har fået tilladelse til det, for vi ved, hvor svært det kan
være at få taget sig sammen til at henvende sig. Dansk Blindesamfund Thy-Mors har fået en Facebook side, og her kan man læse om, hvad der sker i kredsen.
Yderligere oplysninger om mødestederne kan fås ved henvendelse til lederen af ”Firkløveret” Ruth Pedersen på mobil 2143 0919 eller e-mail ruthpedersen11@hotmail.com
eller til lederen af ”Hønsegården” Agnete Odgaard-Jensen på Mobil . 5177 2409 eller E-mail: odgaard@soldrys.dk

Med venlig hilsen
Ruth og Agnete

Sidst opdateret 06.12.2025