Aktivitetsleder til besøgstjenesten
Har du nogle timer om ugen til rådighed, og lyst til at skabe relationer i et samarbejde med frivillige.
Læs meget mere om dette spændende frivilligjob.
Bliv aktivitetsleder for Besøgstjenesten i Ældre Sagen Silkeborg
Vil du være en del af et stærkt fællesskab – og samtidig gøre en stor forskel for mennesker, som mangler nogen at tale med eller gå en tur sammen med? Har du livserfaring, empati, overblik og lyst til at skabe et godt frivilligmiljø?
Så er det måske dig, vi leder efter som aktivitetsleder for Besøgstjenesten.
Som aktivitetsleder bliver du en del af en engageret gruppe frivillige, der brænder for at give mennesker livsglæde, nærvær og noget at se frem til. Du får en grundig introduktion, og vi sørger for, at du hurtigt bliver en del af fællesskabet i Ældre Sagen.
Dine vigtigste opgaver
- Møde med nye besøgsvenner og besøge kommende besøgsværter.
- Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed.
- Matche besøgsven og besøgsvært i samarbejde med anden erfaren frivillig.
- Være til stede på kontoret i Medborgerhuset på Bindslevs Plads i træffetiden den første mandag i måneden fra kl. 9.30-12.
- Tage imod telefonopkald i telefontiden mandag og torsdag kl. 10–12.
- Planlægge og afholde arrangementer for besøgsvenner.
Hvad får du som aktivitetsleder?
- Mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker, hvor nærvær, fællesskab og nogen at tale med betyder alt.
- Mulighed for at deltage i Ældre sagens kurser.
- Deltagelse i møder og sociale aktiviteter sammen med aktivitetsledere og frivillige.
Hvilken forskel gør Besøgstjenesten?
- Besøgene giver modtagerne et frisk pust og glæde i hverdagen.
- Besøgsvennerne oplever selv energi og mening ved at bringe liv og nærvær ind i et andet menneskes hverdag.
Vi forestiller os, at du har nogle timer til rådighed om ugen, lyst til at skabe relationer, og at du trives i samarbejdet med både frivillige og samarbejdspartnere.
Har rollen som aktivitetsleder for besøgstjenesten vakt din interesse, så glæder vi os til at høre fra dig.
Skriv til Tove Hansen,
– så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Sidst opdateret 17.08.2026