Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Cykelglæde og fællesskab

9 plejehjem indtog Torvet i Silkeborg

Den 26. maj 2026 summede Torvet i Silkeborg af ekstra liv, smil og ringende cykelklokker. Ældre Sagen Silkeborg bød på en festlig formiddag med ét klart formål: At sætte fokus på cykling på de lokale plejehjem, skabe interesse for vores arbejde og invitere nye ansigter med i fællesskabet.

9 cykelpiloter rullede ud

Klokken 11.00 mødtes 9 friske cykelpiloter på Torvet. De havde taget turen dertil på netop de cykler, som de til hverdag bruger til at give plejehjemsbeboerne vind i håret og gode oplevelser. Med repræsentanter fra hele 9 forskellige plejehjem var det et stærkt og synligt signal om det store cykelarbejde, der foregår i kommunen.

Bannere, snakke og blikfang

De mange specialcykler blev linet flot op foran scenen, mens Ældre Sagens helt nye, flotte bannere svajede i vinden og fangede de forbipasserendes opmærksomhed.

Det trak hurtigt folk til. Mange nysgerrige borgere lagde vejen forbi til en god snak om vores aktiviteter, og hvad det vil sige at være en del af Ældre Sagen. For at sætte ekstra gang i sagerne, kørte alle 9 cykler i kortege rundt på Torvet flere gange.

Vil du være med som cykelpilot eller medlem?

Arrangementet sluttede kl. 12.00, hvor piloterne rundede af med en velfortjent, fælles frokost på Underhuset.

Vi håber, at dagen har givet lyst til at endnu flere vil med i fællesskabet – uanset om du vil støtte os som nyt medlem, eller om du har lyst til at gøre en direkte forskel for de ældre som frivillig cykelpilot.

Poul Hasager, 29 25 64 54.

Se de herlige billeder fra dagen.

Sidst opdateret 31.07.2026

  • Poul Morten Hasager

    • Bestyrelsesmedlem, Ansvarlig for cykelchauffører på plejehjem.

    Mobil
    29256454