Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vågetjenesten

Ældre Sagens vågekoner og -mænd støtter døende uden pårørende og pårørende, der har brug for et hvil.

Er du pårørende til en døende, kan du have behov for at få et pusterum af og til. Fx i nattetimerne. Vågetjenestens vågekoner og -mænd sørger for, at din nærmeste ikke ligger alene, og vågetjenesten opfylder behovet for tavshed, samtale, nærvær, ro og tryghed. 

Samarbejde omkring vågetjenesten

I samarbejde med Vejen, Brørup og Holsted tilbyder vi vågetjeneste.

Vågetjenesten kommer både i private hjem, og når hjemmet er en del af et plejecenter eller plejehjem. Vågetjenestens frivillige vågekoner og -mænd kan yde støtte, når pårørende har brug for aflastning, eller hvis der ingen pårørende er.

De frivillige i vågetjenesten har alle gennemgået et kursus, er godt rustet til opgaven, har tavshedspligt og er omfattet af Ældre Sagens ansvars- og ulykkesforsikring for frivillige.

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

Vågekone aflastede Annette

Da Annette Christensens mor lå for døden, havde hun svært ved at overkomme, at være ved sengelejet døgnet rundt.

Heldigvis fik Annette et tilbud om støtte, der hjalp hende gennem den svære tid.

Hør Annettes fortælling i videoen.

Sådan får du støtte fra vågetjenesten

I første omgang skal du tage kontakt til vores kontaktperson i vågetjeneste - se navn og kontaktoplysninger nedenfor.  Vores kontaktperson lytter til dine behov og spørger ind til omstændighederne, så han kan instruere en vågekone eller -mand i opgaven. 

Sidst opdateret 11.02.2021