Hundetestdag for besoegs hunde
Besøgsven med hund
At tage på besøg med din firebenede ven hos et ældre menneske er en givende oplevelse – både for dig og den, du besøger.
Du kan vælge at tage på besøg hjemme hos en ældre privat eller på det lokale plejehjem.
Test af din hund
En dør der smækker, nye lugte og lyde eller et fristende frokostbord. Når din hund går med på besøg, kan den møde mange udfordringer, som vi mennesker ikke tænker over. Derfor er det en regel i Ældre Sagen, at din hund skal bestå en test, før I går i gang med at gå på besøg – uanset om det er på plejecenter eller privat. På denne måde bliver oplevelsen bedst for dig, din hund og besøgsværten.
Vi har to forskellige måder, man kan få testet sin hund på. Du kan tale med din lokalafdeling om, hvad der passer bedst, så du og din hund kan komme godt i gang:
- Lokalafdelingen formidler kontakt til en lokal hundesagkyndig, som du selv aftaler en testsession med. Det koster ikke noget for dig.
- Du og din hund deltager til en af Ældre Sagens hundetestdage, hvor du kan høre mere om opgaven, få indsigt i samværet med hunden og få testet om din hund egner sig. Testdagene afholdes i samarbejde med hundesagkyndige fra Dansk Kennel Klub.
Vi tilbyder i samarbejde med Dansk Kennel Klub en Testdag i Aarhus d. 10.09.2026. Du kan læse mere og finde tilmeldingslink ved at klikke her:
Sidst opdateret 31.08.2026