Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Samværscafé for mennesker med demens og deres pårørende

Samværscafé i Ældre Sagen

Et tilbud for alle mennesker med demens og deres pårørende

Flere og flere får diagnosen demens. Dette betyder ændrede livsvilkår både for personen med demens og de pårørende.

Ældre Sagen Møn-Bogø har derfor startet en samværscafé i Ældre Sagens hus, Peblingerende 7 i Stege. Cafeen er åben første tirsdag i hver måned, kl. 15.30 - 17.30, undtagen i juli.

Den hjælper med at bevare en god og aktiv hverdag, lave forskellige aktiviteter sammen med andre i samme situation, danne relationer og netværk og ikke mindst etablere venskaber.

Samværscafeen drives af frivillige fra Ældre Sagen Møn-Bogø. Vi sørger for aktiviteter og er værter for kaffe, te og kage.

Caféens døre er åbne for alle, og tilmelding  er ikke nødvendig.

Vi gør også opmærksomme på demensugen i uge 19 hvor vi vil være på gaden i Stege med informationer, bolcher og tid til en snak.

Vi glæder os til at mødes med jer.

Sidst opdateret 25.04.2024