Årsmøde 2026 afholdt 13. marts
ÅRSMØDE 2026
Ældre Sagen Møn-Bogø årsmøde fandt sted fredag den 13. marts på Thorsvang, Danmarks Samlermuseum.
Ca. 70 personer havde på forhånd tilmeldt sig fællesspisning, som bestod af gammeldags oksesteg med diverse tilbehør.
Efter frokosten mødte ca. 30 yderligere personer op for at deltage i årsmødet, som startede kl. 13.30.
Formanden bød velkommen og Jan Hansen blev valgt som dirigent.
Derefter fulgte punkterne på dagsordenen, som alle fik udleveret, med en indlagt kaffepause med kage og sang.
Næstformanden holdt en takketale til den afgående formand, Stig Ryhl, som derefter fik overrakt en afskedsgave.
Derefter var der valg til bestyrelsen, og den konstituerede sig efterfølgende således:
Formand Nina Hansen, næstformand Peter Jonassen, kasserer Henrik Jarlbæk, bestyrelsesmedlemmer Steffen Richter Nielsen, Jan Visholm, Marianne Rasmussen, Elisabeth Øie Eriksson, Karen Adrian. Som suppleanter valgtes Inge Olsen og Margrethe Hoff Mittet. Medlemmerne gav tilsagn til, at bestyrelsen efterfølgende kunne finde en person til den plads der mangler i en fuldtallig bestyrelse.
Der var tre frivillige som havde optjent 10-års nålen, men kun Stig Ryhl var til stede ved årsmødet. De andre to er Annie Pilegaard og Henning Kabell Larsen.
Årsmødet blev afsluttet med en sang.




Sidst opdateret 16.03.2026