Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Nyt politiskilt skal gøre det sværere for svindlere

Nu bliver det sværere at udgive sig for at være politibetjent.

Vi har modtaget nedenstående fra politiet:

I politiet er vi netop nu i gang med at udskifte vores politiskilt til en mere sikker version, der blandt andet gør det sværere at forfalske skiltet, og som samtidig beskytter betjentene mod chikanøs adfærd.

Vi har før set eksempler på, at nogen udgiver sig for at være fra politiet og franarrer (typiske ældre) borgere deres penge – herunder ved brug af forfalsket politiskilt.

Da I er tæt på borgerne og har adgang til særligt den ældre målgruppe, håber vi, at I vil være med til at udbrede kendskabet til, hvordan det nye politiskilt ser ud. Det vil være en stor hjælp, hvis I vil printe et par plakater og hænge op – fx på biblioteket, i borgerservice, på aktivitetscentre, ældrecentre, idrætscentre eller lignende.

Vi har også vedhæftet grafikken, så den passer til et SOME-opslag.

Vi har ikke fået trykt fysiske plakater (heller ikke til vores egne stationer), så det kræver, at I kan/må/vil printe et par stykker selv. Vi forventer på ingen måde, at I plastrer hele kommunen til i vores plakat, men hvis I har et par relevante steder i tankerne ud fra dette oplæg, så vil det være en stor hjælp.

I Rigspolitiet takker vi på forhånd mange gange for det, der kan lade sig gøre. 

Fortæl det videre og print eventuelt ud til dem I mener vil have gavn af det.
Så vi kan gøre det så svært for svindlerne som muligt.

Plakat nyt politiskilt (mand)

Plakat nyt politiskilt (kvinde)

På forhånd tak for hjælpen :-)

Sidst opdateret 14.06.2026