Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Årsmøde afholdt 22. marts 2026

Ældre Sagen, Hørsholm afholdt søndag den 22. marts 2026 sit årsmøde kl. 15.00 i Spisesalen, Aktivitetscenter Sophielund, hvor lidt over 50 medlemmer mødte op.

Efter en kort velkomst gav formanden Peter Melander Brandi ordet til Heidi Kiefer, der er en af distriktslederne i hjemmeplejen.

Heidi fortalte, at Ældreloven var kommet godt fra start. Der er nu faste og integrerede teams med fast personale, og dette giver god mening både for borgerne og for medarbejderne i hjemmeplejen.

Ældreloven har sikret, at der ikke længere er det tidspres som der var tidligere. Det skaber ro og tilfredshed hos borgerne med begrundelse i, at borgeren fortæller medarbejderen fra hjemmeplejen om ønsker ved besøgene, og det giver ro og tryghed hos borgeren – og giver større faglighed og mere arbejdsglæde for de ansatte.

Derefter blev årsmødet afholdt med gennemgang af beretningen om det forgange års aktiviteter, godkendelse af regnskab, planer om aktiviteter for de kommende år og valg til bestyrelsen.

I lokalafdeling er der lige nu  6.839 medlemmer. Årsregnskabet viser et behersket underskud på knapt 7.000 kr. mod sidste års overskud på 6.000 kr. På aktivitetssiden har det været endnu et travlt år, hvor de 100 frivillige har gjort en fantastisk indsats.

På årsmødet var der genvalg til bestyrelsen, der efterfølgende har konstitueret sig med Peter Brandi, formand, Kirsten Holmehøj, næstformand, Øyvind Brandt, kasserer,  Bente Østerbye, sekretær og Lone Sønderbo, Citta Ranfelt og Michael Finne. Suppleanter Birgit Tystrup og Søren Øverup.

Årsberetningen inkl. årsregnskab kan læses her: 

Sidst opdateret 20.04.2026