Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Juletur til Fyn 21. november 2023

Bente Eriksen fortæller om juleturen til Fyn:

48 deltagere kom til Kongevejscentret tidligt tirsdag morgen den 21. november for være med på juleturen til Fyn. Besøget på Clay Museet i Middelfart var spændende, især udstillingen ”Playing with Fire”, hvor kurator Edmund de Waal ønskede at vise nye sider af Axel Saltos kunst.

Vi nød en dejlig frokost på Café Clay med en vidunderlig udsigt over Lillebæltsbroen, inden vi drog videre til Humlemagasinet i landsbyen Harndrup tæt på Middelfart. 

Her oplevede vi 21 flot dækkede juleborde med porcelæn med julemotiver og glas fra hele Europa, 10 smukt pyntede juletræer og den permanente udstilling af dukker, som illustrerede hele den danske kongerække.

Vi fik også tid til at kigge på Humlemagasinets Øl-museum og mindesamling om viseforfatteren Sigfred Pedersen (født i Harndrup), inden vi sluttede af med kaffe og Prinsesse Marie lagkage i ejerens private stuer fyldt med kunst og antikviteter.

Hjemme igen i Hørsholm kl. 19 mættet med dagens mange oplevelser.

Foto nedenfor er fra Humlemagasinet i Harndrup

null

Sidst opdateret 11.12.2023