20. april 2026: Sange fra den gamle jukebox
En forårsdag med høj sol men lidt kølig luft. Sådan var vejrforholdene, da Ældre Sagen Hørning inviterede til underholdning med sang og musik i Sognegården. Den invitation havde 68 forventningsfulde publikummer taget imod, så der var lagt op til et par festlige timer i Sognegårdens store sal.
Det var Lotte Riisholt, 68 år, der den dag skulle stå for den musikalske underholdning i Sognegården. Lotte Riisholt er givetvis kendt af mange, der følger udsendelser på TV-kanalen DK4, bl.a. programmet ’Dansktoppen’, hvor Lotte Riisholt ofte optræder med egne sange. P.t. oplyser hun, at hun er placeret på en 9’ende plads. Hun opfordrede til, at publikum ville give hendes nummer nogle flere stemmer. Lotte Riisholt blev i 2018 kåret som ”Årets kvindelige Dansktop solist”.
Publikum i Sognegården blev godt underholdt med gode, gamle hits fra Jukeboksens tid, men da også nyere sange, som var gode at synge med på Og der blev ikke sparet på opfordringer fra Lotte Riisholts side til at synge med, og de opfordringer blev fulgt. Alle sange blev akkompagneret af forud indspillet musik. Afspilningen heraf blev styret med præcision af Lotte Riisholts ægtefælle, Claus Riisholt, via et keyboard, så han kunne give indtryk af, at der var musik fra et helt underholdningsorkester. Til tider greb Lotte Riisholt bagud, hvor hun fik fat i en guitar, og så var der lagt op til country and western musik, som hun også præsenterede godt.
Det var alt i alt en god eftermiddag i Sognegården, og det er indtrykket, at alle der havde overværet koncerten kunne gå derfra med glade rytmer i kroppen.
/sks
Sidst opdateret 05.05.2026











