Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

14. juni 2023 - Vandretur Pramdragerstien Kongensbro til Ans

Turens længde ca. 9 km. med 40 deltagere.

Der var sol fra morgenstunden, korte bukser og glade smil over hele linien.

Efter parkering ved Kongensbro begav vi os mod Høj Stene, en enorm skibssætning fra jernalderen, omkring 600 år f. Kr. Skibssætningen Høj Stene er sandsynligvis Jyllands første kendte kongegrav. Generelt blev skibssætninger brugt til begravelsesritual af betydningsfulde mennesker, måske for at komme sikkert videre mod....?

Når man står ved et sådant historisk monument er det nødvendigt og gavnligt at lade fantasien få frit spil - Er det rejsen mod dødsriget? Er det et kultsted?

Vi nød vores medbragte frokost siddende i græsset, nogen i skygge og enkelte i solen, inden turen gik videre ved kanten af Tange Sø mod Ans og Pramdragerkroen, hvor kaffe og kringle ventede på os.

En dejlig solskinsvarm vandretur på Trækstien langs Gudenåen som afslutning på vandresæsonen 2022/2023.

Nu holder vi ferie og ses igen til august.

Sidst opdateret 15.06.2023