På en lun og solrig forårsdag var der kommet 80 personer til stede i Sognegården, for at høre om BIRGITTE JAKOBSEN og hendes liv i 27 år som ansat ved politiet. En arbejdsplads, hvor der kun er ansat ca. 14% kvinder, hvorfor adfærd og jargon er domineret af mænd. I øvrigt finder BIRGITTE JAKOBSEN kønsfordelingen passende, da hovedparten af arbejdet i politiet er beregnet for mænd, der generelt er udstyret med en større robusthed og muskelmasse end kvinder.

BIRGITTE JAKOBSEN er 50 år og gift med en mand, som IKKE er ansat ved politiet. De har sammen 3 børn på hhv. 18, 20 og 23 år. I forhold til hendes alder fremtræder hun veltrænet og i god form. Det første spørgsmål hun havde mødt, da hun kom, var da også iflg. hende: ”Nå, ser en politibetjent nu sådan ud?” Hun fortalte da også undervejs, at hun trods hendes fremtoning, indtil videre havde trukket sig sejrrigt ud af enhver fysisk konfrontation med personer, som hun skulle anholde/arrestere. Hun må altså også kunne nogle tricks.

I forhold til omgangstonen i denne ’mandeverden’ var det hendes erfaring, at man fandt jo ud af, at det hårde tonefald og udtrykkene var ment på en god og ofte humoristisk måde, så efterhånden blev kommentarerne blot forbigået. Mange bemærkninger kunne falde, når patruljer udelukkende bestående af kvindelige betjente blev sendt afsted; men de kunne da også være morsomme som f.eks.: ”Herreløse patruljer”.

BIRGITTE JAKOBSEN berettede også om enkelte, for hende skelsættende aktioner, som hun havde været involveret i. Situationer som hun sagde, ikke måtte sammenlignes med dem, der blev vist på TV i diverse Politi-serier, og slet ikke en serie som *Anna Pihl’, som hun ikke satte særlig højt. De værste situationer man som politibetjent kunne blive udsat for, var for hende, dem der ikke var varslet, altså som man møder i forbifarten, og specielt hvis der er børn involveret i eventuelle trafikulykker. Sådanne situationer giver anledning til at mand og børn får en ekstra krammer, når man kommer hjem efter en sådan en oplevelse på jobbet. Af andre meget belastende opgaver er at skulle give familiemedlemmer besked om tragiske hændelser for pårørende, herunder børn og andre tætte relationer.

Endnu en god mandag eftermiddag i Sognegården, med et foredrag, der affødte mange positive kommentarer fra tilhørerne, og også næste dag på butikstorvet.

_/sks