Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

15. og 29. marts 2023 - Limfjordsfærgerne

Bustur rundt om Limfjorden med sejltur på 4 færgeruter.

Afgang fra sognegården kl .7 hvor der begge gange var 52 forventningsfulde personer.

Under turene blev vi serviceret og fik en fin orientering om landskabet og de seværdigheder vi kørte forbi af en meget vidende chauffør fra Sørens Rejser.

På vej til Lemvig fik vi de traditionelle rundstykker og kaffe med en lille ”snudestrammer”.

Den første sejltur var fra Thyborøn til Agger tange.

Kørte forbi Vestervig kirke og sejlede over Ness sund til Mors med en lille træfærge- sejltid 5 min. Færgen bliver betjent af frivillige og har tidlige sejlet ved Pinen og Plagen.

Vi var ved Hanklit, så vi kunne kigge efter fossiler. Derefter fik vi en god frokost på Gullerup strandkro, som ligger lige ved vandet, tæt på Hanklit. Efter frokost gik turen til Feggesund, hvor vi sejlede over til Thy. Bussen kørte over Vejlerne og til Aggersund og så fik vi kaffe med muffins på havnen i Hvalpsund, hvor vi skulle med den sidste færge til Sundsøre i Salling.  

Aftensmaden ventede på Rindsholm kro, hvor der blev serveret forloren hare første gang og anden gang bøf med løg og rabarberkage.

Kroværten Frode Hansen fortalte om kroens oprindelse og dens betydning for militæret gennem årene samt de mange mindesten på hotellets område.

Vi har set området omkring Limfjorden, som er meget varieret og en fantastisk natur.

To meget fine ture som sluttede i Hørning ca. kl.20.30.

Sidst opdateret 02.04.2023