Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

16. januar 2023 - Foredrag med Stig Ulrichsen

68 personer var mødt op i sognegården til et meget levende og humoristisk foredrag med billeder om prins Henrik holdt af Stig Ulrichsen.

Stig havde kontaktet Prins Henriks sekretær for at spørge om det var i orden,  at han ville holde foredrag om prins Henrik. Det var prins Henrik indforstået med. Tidligere kammertjener hos prins Henrik, Anker Andersen, har været til foredraget og var meget imponeret over indholdet af foredraget og havde ved den lejlighed et slips med fra dronningen til Stig Ulrichsen.

Stig Ulrichsen fortalte om prins Henriks liv fra  han blev født i Frankrig til han døde  den 13.jan. 2018.  Prins Henrik var en folkelig prins, gik ind i folk med træsko på og var fuld af humor.

Prins Henrik var bl.a.  engageret i Røde kors, Verdensnaturfonden og Erhvervslivet .

Stig Ulrichsen fortalte, at prinsen ikke var populær hos sine forældre, da han fortalte, at han skulle giftes med prinsesse Margrethe. Forældrene mente, at han ødelagde en fin karriere i det Franske diplomati ved giftermålet og kunne slet ikke forstå, at han ville konvertere som katolik og blive protestant for at blive gift.

Vi hørte i løbet af de 2 timer mange anekdoter om prinsen, Stig Ulrichsen har jo som journalist mange forbindelser, så han kunne fortælle en del som vi ikke tidligere havde hørt eller læst om.

Sidst opdateret 19.01.2023