Mandag den 5. sept. - Troense og omegn.

Alle 10 biler, 40 personer, ankom som aftalt til P-plads ved Troense Hotel.

Vandrestøvlerne blev fundet frem og rygsækken med dagens nødvendigheder anbragt på rette sted. Vi var friske, klar til 3 dages vandring på sydfyn. Alle nød det dejlige vejr og den flotte udsigt til havnen i Troense. I baggrunden Svendborg.

Vi startede vandringen gennem Ny Troense mod Valdemar Slot, tidligere en kulturperle, men hvis nyere og højaktuelle historie nærmest er en katastrofe, så vi springer let og elegant til Christian den IV, som byggede slottet i starten af 1600-talet til sin søn Valdemar – år 1678 køber søhelten Niels Juel slottet, og siden da har godset været i slægten Juels eje. Slottet med den specielle kirke, de gule porthuse og thepavillionen for enden af dammen ligger utrolig smukt.

Vi fortsatte ad gode skovveje nær stranden gennem Nørreskov, hvor vi forpassede mindesten og stedet, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre afsluttede deres korte og håbløse kærlighedsliv.

I en lysning i skoven i læ for vinden spiste vi vores mad.

Næste mål var Abrosiusegen, et 700 år gammelt træ opkaldt efter digteren. Her fortælles det, at han i 1749 skrev ”den kedsom vinter gik sin gang”. Træet måler 7 meter i stammeomkreds.

Tilbage til Troense gennem skoven Kohave og ad Badstuestien.

Vi fik vore værelser, og i solen nød vi efterfølgende og efter ønske, gin/tonic, øl eller kaffe, inden en guided tur gennem Troense.

Byen har bevaret et oprindeligt udseende med krogede, smalle  gader, smukt bindingsværk og gamle velholdte kajanlæg mod Svenborg Sund. Selvom det livlige søfartstliv for længst er væk fornemmes byens historie ved en spadseretur gennem Grønnegade, Strandgade og Badstuen. Her er mange tætliggende længehuse i bindingsværk fra 1700-tallet med facade og smal forhave ud til gaden, mens den store brugs- og frugthave findes bag huset.

Pæreskuder fragtede dengang en stor del af frugten til København.

Alt det og meget mere blev os levende fortalt på den 1 1/2 times guidede rundtur.

Så var der velfortjent aftensmad i den skøntbeliggende restaurant, spil og hygge i lokalet, som var stillet os til rådighed, inden alle lidt trætte fandt værelserne og puden.

Tirsdag den 6. sept. - Lyø.

Der er færgeforbindelse fra Fåborg til Lyø. Sejltid ca. 40 min.

Ad markvejen mod øst og straks efter Lyø havn vandrede vi langs kysten mod Østersjo, undervejs passerede vi ”Det nye Land” og Lyø Sand. Som andre steder på øen er her et rigt fugleliv. I yngletiden er området spærret for adgang. Turen fortsatte, efter en tilfældig og kort orientering om øen af en lokal beboer over stubmarker langs sydsiden af øen frem til Kong Lauses Høj. Inden da havde vi indtaget vores mad siddende på et gærde i en lang række og med pragtfuld havudsigt. Enkelte havde fundet alternativ vej til byen, hvor de fandt bekvemme borde og bænke. Lidt snyd, men til gengæld blev de snydt for bjesken.

Med alle fremme i byen blev der drukket Hancock øl med medbragt hjemmebag og udsigt til kirken med den specielle runde kirkegård. Den gamle traditon med kvinderne siddende til venstre og mændene til højre holdes i hævd – og det samme gælder traditonen med, at kirkegængerne får deres egen pude at sidde på, når de fylder 60.

Efter forfriskning og hvil gik turen mod vest til Klokkestenen, en af de fem tilbageværende stendysser, den største og bedst bevarede. Den ligger med sin mægtige overligger på en høj bakke og stammer fra ca 3.500 f.kr. Slår man på den med en sten kan der frembringes en klar tone, en klokkelyd. Har man held til det, kan man få et ønske opfyldt.

Her fra Klokkestenen har man et skønt blik over Lillebælt og Horneland. Nedenfor ligger Vestersjo, Revet og Lyø Trille, et fuglereservat med færdsel forbudt, og netop her længst ude på revet finder vi Anes Kiste, der er en granitsten af betydelig størrelse.

Tilbage til den idylliske landsby. Her snor de smalle gyder sig mellem hele fem gadekær og smukke gamle bindingsværkgårde og huse. ”Øens idyl synes at nå sin kulmination i landsbyen...Under de store skyggefulde træer, bag frugthaver og kraftige pilehegn toner de gamle bindingværkslænger frem med deres hvide mure”. skrev Achton Friis for mange år siden.

Konklusion: Lyø er et ualmindelig hyggeligt bekendtskab. Mange af landsbyens bindingsværkshuse er fra 1700-tallet, markerne er omkranset af delvis stynede hegn af pil og poppel, og langs vejene ser man stadig, og dog knap så velholdt, de gamle stengærde.

Færge tilbage til Fåborg, bil til Troense, et hurtigt bad og aftensmad.

Som ofte på vandreferien et par fællessange, diverse spil og hygge som afslutning på endnu en god dag.

Inden man fandt dynerne blev der betalt for et par dejlige dage på Troense Hotel.

Onsdag den 7. sept. - Langeland.

Ristinge Klint.....er en geologisk seværdighed.

”......et nyt højland, som ender i den mærkelige 30 meter høje og bratte Ristinge Klint, der ligesom en brystfinne på en kæmpeål rager ud fra øens vestside over mod Ærø og halvvejs lukker for det sydlige indløb til det lille fynske øhav.... Ristinge Klint, hvor landets indvolde på mærkelig vis træder frem i dagen som følge af havets tusindårige angreb.”  skrev Achton Friis.

Efter parkering ved Ristinge Strand fulgte vi stien langs klintekanten ud til Ristinge Hale. Hele vejen en fryd for øjet.

Ved Liormsdalen fører en sti op til et fritstående dyssekammer på halvøens højeste punkt, 30 m.o.h.

Dyssen består af usædvanlig høje bæresten, der bærer en kuplet dæksten. Den er bygget af de første bønder for knap 6.000 år siden.

Tilbage ved p-pladsen ved Ristinge Strand indtog vi siddende i en dejlig marehalmsbegroet sandgryde vore klemmer og nød turens sidste bjesk.

Kort besøg på Ristinge Havn, ål, inden turen gik til Gulstav og Dovns Klint på Sydlangeland.

Undervejs på små landeveje sås de specielle langstrakte hatbakker.

Vi parkerede ved Gulstav Mose, et såkaldt ekstremrigkær, totalt afspærret for offentligheden.

Området ved Gulstav er kendt for de vilde heste, Exmoor ponyer.

Ved Gulstav Klint er der en dramtisk overgang mellem land og hav og et smukt udsyn, som vi ikke rigtig nåede at nyde.

De havde lovet regn, og det trak op til regn, og der kom regn, så den smukke Dovns Klint må vente til en anden gang. Der skete et eller andet, alle søgte bilerne og tre dejlige vandredage i det sydfynske var lidt brat til ende.

Vi var trætte efter tre dage, vi havde stadig bilturen fra Langeland til Hørning foran os.

Vi havde nydt opholdet på Troense Hotel. Vi havde nydt at vandre, vi havde nydt naturen og den friske luft (vind), vi havde nydt fælleskabet og hinandens selskab.

We do it again next year, somewhere.

(Tekst og billeder Aksel Bang)